8. kl. Teknologi, byggeri og transport
introduktionskursus - et tilbud til dig, der går i 8. klasse
Du kan vælge imellem 2 hold, Håndværk 1 og 2
OBS: De opgaver du vil møde på Håndværk 1 og 2 er forskellige, så du kan godt tilmelde dig begge hold.
På begge hold lærer du, hvordan du kobler de tilhørende håndværk med teori for at skabe fede resultater. Du får altså mulighed for at prøve, hvordan det er at gå på Grundforløb 1, og så bliver du også introduceret til EUX. På EUX kombinerer du erhvervsuddannelsen med fag på gymnasieniveau - hvilket betyder, at du får både svendebrev og en gymnasial eksamen = adgang til videregående uddannelser.
På begge hold hører du også om fremtidsudsigter inden for de tilhørende fag og de krav, der stilles til dig både fagligt og personligt.
Derudover får du på brobygningsforløbet mulighed for at møde andre unge og opleve stemningen på HANSENBERG.
Håndværk 1: (mandag + tirsdag)
Du bliver introduceret til fagretningen "Håndværk" (som hører under hovedområdet Teknologi, byggeri og transport), og uddannelserne:
- Tømrer
- Elektriker
- VVS-energiuddannelsen
På de 2 dage vil du blandt andet kunne opleve:
- bearbejdning af træ, fjernvarmerør og strøm samt blikinddækninger
- introduktion til og brug af skruemaskiner og håndværktøj
- hvordan du ved hjælp at arbejdstegninger beregner på materialer
Håndværk 2: (fredag)
Du bliver introduceret til fagretningen "Håndværk" (som hører under hovedområdet Teknologi, byggeri og transport), og uddannelserne:
- Tømrer
- Elektriker
- VVS-energiuddannelsen
Du vil blandt andet kunne opleve:
- bearbejdning af træ, fjernvarmerør og strøm samt blikinddækninger
- introduktion til og brug af skruemaskiner og håndværktøj
- hvordan du ved hjælp at arbejdstegninger beregner på materialer
Smed og teknik: (onsdag + torsdag)
Du bliver introduceret til fagretningen "Smed og teknik" (som hører under hovedområdet Teknologi, byggeri og transport), og uddannelserne:
- Personvognsmekaniker
- Smed
På de 2 dage vil du blandt andet kunne opleve:
- bearbejdning af metal, svejs, klip og buk
- introduktion til biler /gokarts, motorer, elementer af biler
- introduktion til og brug af skruemaskiner og håndværktøj
- hvordan du ved hjælp at arbejdstegninger beregner på materialer
- montagevejledninger og kvalitetssikring af montage og reparation
kl. 8.10 til kl. 13.50
C.F. Tietgens Vej 11, 6000 Kolding - vi mødes i bistroen.
Du må meget gerne medbringe din bærbare pc eller tablet.
Husk papir og blyant samt evt. sikkerhedssko. Har du ikke nogen kan du låne på skolen.
Hvis du bliver syg, kontakt HANSENBERG på telefon 79320100 eller hansenberg@hansenberg.dk
Har du spørgsmål, før du begynder på kurset, kan du kontakte skolen på telefon 7932 0100.
Mad kan købes i bistroen, hvor du også kan spise medbragt mad.
Bus 5 stopper tæt ved skolen og kører fra rutebilstationen i Kolding.
HANSENBERG tilbyder flere forskellige introduktionsforløb inden for både erhvervsuddannelserne og htx/HANSENBERG Tekniske Gymnasium.