Hår, krop og sundhed

10. klasse

Brobygningsforløb
– et tilbud til dig, der går i 10. klasse

 

Forløbene varer 2 eller 3 dage, og du har mulighed for at vælge 2 forløb i 10. klasse.

Du bliver introduceret til fagretningen Hår, krop og sundhed og uddannelserne:


Frisør

Fitnessuddannelsen

Tandklinikassistent

 

Snus til stemningen

På brobygningsforløbet kan du møde andre unge og opleve stemningen på HANSENBERG.

Fitnesslokalet

På fitnessuddannelsen vil vi prøve at teste dit fysiske niveau og forståelsen for sundhed.

Du vil få indblik i, hvad vi laver af undervisning, som fx undervisning i anatomi (se hvordan musklerne virker i kroppen) og træningslære (styrketræning med kropsvægt og udstyr). 

Det bliver en sjov dag med sved på panden og sjove udfordringer.

Frisørsalonen

  • Du skal forsøge at leve dig ind i frisørelevens verden, som den er her på frisørskolen.
  • Eleverne, som har en læreplads i en salon, skal i løbet af deres 4-årige uddannelse, 8 gange på skole - i 5 uger af gangen, hvor de går på frisørskolen for at blive klar til svendeprøven.
  • Her på frisørskolen arbejder eleverne hver dag med tålmodighed og passion, og træner intensivt på forskellige discipliner, som de skal kunne udfører til deres afgangseksamen.
  • Vi forsøger at giver dig, som brobygnings-elev, en fornemmelse af frisøruddannelsens hverdag, og hvordan den kan være for frisøreleverne.

Vi vil bl.a. arbejde med:

  • håropsætning til fest og hverdag
  • teknikker til håropsætning. 

Du får lov at arbejde selvstændigt med forskellige ideer til at sætte håret op. Du kan enten øve dig på et af skolens øvelseshoveder eller på en anden elev fra brobygningsholdet. Du får en teoretisk gennemgang af teknikker og værktøj, som du skal bruge. Til slut fremlægger du din frisure for holdet.

Tandklinikken

Du kommer til at arbejde med tandfaglige emner som fx ”huller i tænderne”, og du kommer til at arbejde med forskellige materialer, som bliver brugt på en tandklinik.

Du hører også om fremtidsudsigter og de krav, der stilles til dig både fagligt og personligt. 

Mødetid

Begge dage fra kl. 8.10 til kl. 13.50.

Sted

Skovvangen 28, 6000 Kolding – vi mødes i bistroen.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål, før du begynder på et brobygningsforløb, kan du kontakte skolen på telefon 7932 0100.

Påklædning

Hår og makeup bør være sat, og pænt tøj er nødvendigt, da vi har kunder i salonen. Derudover anbefaler vi, at du har behagelige sko på, så du kan holde ud at stå op en hel dag i salonen.

Du skal medbringe træningstøj og håndklæde til fitnesstimerne.

Mad kan købes i bistroen, hvor du også kan spise medbragt mad.

Bus 5 stopper tæt ved skolen og kører fra rutebilstationen i Kolding.

 

HANSENBERG tilbyder også flere forskellige introduktionsforløb inden for både erhvervsuddannelserne og htx (HANSENBERG Tekniske Gymnasium).

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden