Bæredygtigt håndværk

Brobygning i 10. klasse

BROBYGNINGSFORLØB 
– ET TILBUD TIL DIG, DER GÅR I 10. KLASSE

Hvis du allerede har været i brobygning i 9. klasse, skal du ikke være bekymret, for opgaverne er nye og anderledes på dette forløb. 

Forløbene varer 2 dage 

Du bliver introduceret til fagretningen "Bæredygtigt håndværk" (som hører under hovedområdet Teknologi, byggeri og transport), og uddannelserne:

  • Teknisk designer
  • Tømrer
  • Smed

SNUS TIL STEMNINGEN

På brobygningsforløbet kan du møde andre unge og opleve stemningen på HANSENBERG.

Du starter på værkstederne med en arbejdstegning, som skal omsættes til et færdigt resultat.

I tømrerværkstedet arbejder du med tagkonstruktioner, spær, lægter og tagplader.

I smedeværkstedet får du mulighed for arbejde i metal, og fra dag ét har du materialer og værktøj mellem hænderne. Du får en forståelse for, hvordan man kobler håndværk med teori for at skabe fede resultater.

Du får altså mulighed for at prøve, hvordan det er at gå på Grundforløb 1, og så bliver du også introduceret til EUX. På EUX kombinerer du erhvervsuddannelsen med fag på gymnasieniveau - hvilket betyder, at du får både svendebrev og en gymnasial eksamen = adgang til videregående uddannelser. 

 

På de 2 dage vil du blandt andet opleve:                                                               

  • introduktion til og brug af skruemaskiner og håndværktøj
  • hvordan man ved hjælp at arbejdstegninger beregner på materialer.

Du hører om fremtidsudsigter og de krav, der stilles til dig både fagligt og personligt. 

Mødetid

Begge dage fra kl. 8.10 til kl. 13.50.

Sted

C.F. Tietgens Vej 11, 6000 Kolding – vi mødes i bistroen.

Husk

Du må meget gerne medbringe din bærbare pc eller tablet. 
Husk papir og blyant samt evt. sikkerhedssko. Har du ikke nogen kan du låne på skolen.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, før du begynder på kurset, kan du kontakte skolen på telefon 7932 0100.

Mad kan købes i bistroen, hvor du også kan spise medbragt mad.

Bus 5 stopper tæt ved skolen og kører fra rutebilstationen i Kolding.

HANSENBERG tilbyder flere forskellige introduktionsforløb inden for både erhvervsuddannelserne og htx/HANSENBERG Tekniske Gymnasium.

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden