Oplev uddannelsen

VVS-energiuddannelsen

VVS-ENERGIUDDANNELSENS FACILITETER

VVS-energiuddannelsen har 2 værksteder på C.F. Tietgens Vej, i det ene findes der forskellige typer opvarmningsanlæg lige fra gasfyr, til fjernvarme og varmepumper, men der er fx også ventilationsanlæg og køkken-/badinstallationer.

I det andet værksted arbejder man mest med rør, taginddækninger og lign. håndværksmæssigt kvalitetsarbejde, og så er der også klasseværelserne, hvor der arbejdes med teori og arbejdstegninger.

Du kan låne en pc på daglig basis, og så kan du købe mad eller nyde din egen madpakke i bistroen.

Faglærer Lars Jørgensen giver en introduktion til vvs-faget og fortæller, hvad det handler om.

VVS-UDDANNELSEN ÅBNER MANGE DØRE

Selv om Hjalmer Haugaard Jensen endnu ikke er udlært VVS’er, går han allerede med overvejelser om at læse videre til installatør.

”Jeg er meget glad for mit valg. Ofte tænker jeg: Skal jeg allerede hjem? Dagene flyver bare af sted”.

Sådan siger Hjalmer Haugaard Jensen, som er i lære hos Vejen VVS Service ApS. Lige før efterårsferien skal den 20-årige elev fra HANSENBERG til svendeprøve – og til nytår er han udlært VVS-energispecialist. En karrierevej, som han er rigtig glad for at have valgt.

”Der er mangel på VVS’ere, og alle har meget at lave. Man får ikke en kedelig dag, og der er masser af social kontakt. Man møder nye mennesker hver dag, og på en byggeplads arbejder man tæt sammen med andre håndværkere”, forklarer Hjalmer og tilføjer:

”Det er virkelig attraktivt at have en uddannelse, hvor alle muligheder er åbne”.

Ifølge faglærer ved HANSENBERG Thomas Lohmann Knudsen er der gode grunde til, at udlærte VVS’ere kigger mod en karriere som installatør:

”Der er stort set jobgaranti, og så vil mange gerne have et mindre fysisk krævende arbejde senere hen i livet”.

 

 

”Installatøruddannelsen lyder virkelig spændende, og det er en vej, jeg selv overvejer at gå, for den giver mange muligheder. Man behøver ikke nødvendigvis at blive selvstændig – man kan for eksempel også arbejde med teknisk support eller projektledelse i en stor virksomhed og styre en byggeplads”.

Lars giver en rundvisning på værkstederne på C. F. Tietgens Vej

STUDIEMILJØ

HANSENBERG har skabt et spændende miljø for læring og personlig udvikling for dig, der ønsker at tage et svendebrev - også for dig, der har valgt EUX.

HANSENBERG har både adresse på Skovvangen og C.F. Tietgens Vej, som ligger nær Kolding Storcenter, men også på Vranderupvej lidt uden for Kolding. 


ELEV PÅ HANSENBERG

Som HANSENBERGer bliver du en del af en hverdag, hvor mennesker lærer, modnes og spiller sammen på kryds og tværs symboliseret i vores logo af en dynamisk treenighed:

Eleverne, skolen og virksomhederne.

Vi ønsker, at vores elever har det godt på skolen og lærer så meget som muligt. 

Vi er sikre på, at det er mere udfordrende, sjovere og lettere at lære, når man har det godt med sig selv og andre.

Vi tror på, at team med personlige og faglige kontakter kan være med til at gøre vores skolemiljø bedre.

skolens FACILITETER

Som elev på HANSENBERG har du mange muligheder, vi har fx et makerspace, XHOUSE, som ligger på C.F. Tietgens Vej, hvor der er maskiner som 3D printere, laserskærer, UR5 robot, LEGO EV3 robotter, samt et værksted til bearbejdning af træ, plast og metal. I forbindelse med undervisningen er der flere af uddannelserne, der bruger faciliteterne i XHOUSE.

Du kan evt. bo på vores skolehjem som ligger på Skovvangen 26 og 30 - og på Bertram Knudsens Vej 1. Vi har plads til 359 elever.

Da vores uddannelser ligger på 3 forskellige adresser, så får de forskellige uddannelser de mest optimale betingelser. 

Gården, hestestaldene og den zoologiske have ligger på Vranderupvej ude på landet (ca. 9 km fra skolens adresse på Skovvangen). På samme adresse ligger også et moderne mediehus, hvor mediegrafikerne holder til, samt uddannelserne webudvikler og data- og kommunikation.

Auto- og VVS-værkstederne på C.F. Tietgens Vej er moderniserede i 2016, mens HANSENBERG Tekniske Gymnasium boltrer sig på Skovvangen, hvor der i 2021 blev bygget ny idrætshal, topmoderne undervisningskøkken, undervisningsrestaurant samt nye fitnesslokaler. På samme adresse har frisørerne deres egen mega-salon, og tandklinikassistenterne har deres egen klinik.

Nyhedsarkiv



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden