Oplev HANSENBERG
FACILITETERNE PÅ MEKANIKERUDDANNELSEN
Grundforløbet er fælles for mekanikeruddannelserne.
Efter en gennemgribende modernisering i 2016 indeholder autoværkstedet på C.F. Tietgens Vej alt, hvad et rigtigt værksted har brug for af lifte og udstyr. Ud over to hybridbiler, som skolens mekanikerelever allerede havde til rådighed, blev der i 2021 indkøbt en helt ny BMW i3-elbil samt endnu en Toyota Hybrid til den i forvejen store vognpark - inkl. tilhørende udstyr og værktøj. Bilerne bruges blandt andet til at undervise i sikkerhedshåndtering af eldrevne køretøjer.
Derudover er der naturligvis klasseværelserne, og der er også mulighed for at låne en bærbar PC på daglig basis.
Du kan købe mad eller nyde din egen madpakke i bistroen.
Sam fortæller om uddannelsen til mekaniker
HØJ STANDARD I VÆRKSTEDET
Værkstedet er veludstyret og har en stor vognpark, el-ATV’ere og mange teknologier – for eksempel til kalibrering af Lane Assist og adaptiv fartpilot, og nu også en elbil og endnu en hybridbil – samt nye super moderne testere med videre.
Tobias Bjørnholdts interesse for biler kommer ikke fra fremmede, for hans far har selv været mekaniker og er i dag selvstændig synsmand.
Og selv om Tobias Bjørnholdt vurderer, at det kan være en fordel at have prøvet at rode med knallerter eller biler – som han selv har gjort – inden man starter på uddannelsen til mekaniker, er det bare med at kaste sig ud i faget, hvis interessen for biler er der, siger han:
”HANSENBERG har et godt værksted, hvor der altid er orden på tingene, og der er en høj standard, så der er rig mulighed for at få faget helt ind under huden på grundforløbet. Jeg har lært en masse, og jeg har haft nogle gode lærere, der har været rigtig gode til at tilpasse undervisningen til den enkelte elev”.
”Når man er færdigudlært, er der mange muligheder – for eksempel kan man specialisere sig inden for et mærke eller søge mod synsbranchen”, tilføjer Tobias Bjørnholdt.
PENGE TIL BIL OG BOLIG
Både Tobias Bjørnholdt og Kristian Korgaard, en af de andre mekanikerlærlinge, peger samtidig på, at de har fået løn under uddannelsen, og det har gjort, at de begge har egen bil og bolig.
”Det er rart, at man hurtigt kan komme ud i det voksne liv og stå selvstændigt. Samtidig kan jeg altid selv ordne min bil”, siger Tobias Bjørnholdt.
For at kunne arbejde med elbiler kræves der noget helt særligt L-AUS-værktøj, som HANSENBERG også har foretaget yderligere en investering i.
STUDIEMILJØ
HANSENBERG har skabt et spændende miljø for læring og personlig udvikling for dig, der ønsker at tage et svendebrev - også for dig, der har valgt EUX.
HANSENBERG har både adresse på Skovvangen og C.F. Tietgens Vej, som ligger nær Kolding Storcenter, men også på Vranderupvej lidt uden for Kolding.
ELEV PÅ HANSENBERG
Som HANSENBERGer bliver du en del af en hverdag, hvor mennesker lærer, modnes og spiller sammen på kryds og tværs symboliseret i vores logo af en dynamisk treenighed:
Eleverne, skolen og virksomhederne.
Vi ønsker, at vores elever har det godt på skolen og lærer så meget som muligt.
Vi er sikre på, at det er mere udfordrende, sjovere og lettere at lære, når man har det godt med sig selv og andre.
Vi tror på, at team med personlige og faglige kontakter kan være med til at gøre vores skolemiljø bedre.
skolens FACILITETER
Som elev på HANSENBERG har du mange muligheder, vi har fx et makerspace, XHOUSE, som ligger på C.F. Tietgens Vej, hvor der er maskiner som 3D printere, laserskærer, UR5 robot, LEGO EV3 robotter, samt et værksted til bearbejdning af træ, plast og metal. I forbindelse med undervisningen er der flere af uddannelserne, der bruger faciliteterne i XHOUSE.
Du kan evt. bo på vores skolehjem som ligger på Skovvangen 26 og 30 - og på Bertram Knudsens Vej 1. Vi har plads til 359 elever.
Da vores uddannelser ligger på 3 forskellige adresser, så får de forskellige uddannelser de mest optimale betingelser.
Gården, hestestaldene og den zoologiske have ligger på Vranderupvej ude på landet (ca. 9 km fra skolens adresse på Skovvangen). På samme adresse ligger også et moderne mediehus, hvor mediegrafikerne holder til, samt uddannelserne webudvikler og data- og kommunikation.
Auto- og VVS-værkstederne på C.F. Tietgens Vej er moderniserede i 2016, mens HANSENBERG Tekniske Gymnasium boltrer sig på Skovvangen, hvor der i 2021 blev bygget ny idrætshal, topmoderne undervisningskøkken, undervisningsrestaurant samt nye fitnesslokaler. På samme adresse har frisørerne deres egen mega-salon, og tandklinikassistenterne har deres egen klinik.