Mediegrafiker

Skarp til design, kommunikation og formidling

Føler du trang til at skabe?
Uddan dig til mediegrafiker, og stå for design og fremstilling af produkter på forskellige medieplatforme.
Erfaring behøver du ikke for at komme i gang, men det er en klar fordel, hvis du tænker kreativt og er hurtig til at se visuelle sammenhænge.

Uddannelsesstart

Grundforløb 2

Den 6. august 2018

Tilmelding

Der er adgangsbegrænsning til Grundforløb 2 på denne uddannelse. 

Har du en praktikplads, så er du sikret en plads. Du skal sende din praktikaftale til skolen for tilmelding.

Har du ikke en praktikplads, skal du søge en kvoteplads, vedhæftet et kvoteansøgningsbilag senest den 15. maj 2018. Find bilaget længere nede på siden.

OBS, der er kun få kvotepladser. Kvotepladserne giver kun adgang til 20 ugers grundforløb, hvorefter en praktikplads er påkrævet.

Grundforløb 1

For dig, der netop har afsluttet 9. eller 10. klasse. Læs mere.
Uddannelsesstart august 2018.

  • OBS skolestart for EUV-elever (elever der er fyldt 25 år)

    Er du fyldt 25 år ved skolestart, så er du EUV-elev.

    EUV-elever starter ofte senere på Grundforløb 2 pga. godskrivning – og starttidspunktet afhænger af din realkompetencevurdering (RKV).
    Dvs. din uddannelse tilrettelægges individuelt afhængig af erhvervserfaring, uddannelse og lign.

    Startdatoen meddeles den enkelte elev.

  • Fakta om Grundforløb 1

    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse – eller har du afsluttet 9. eller 10. klasse inden for det seneste år – begynder du på Grundforløb 1.

    Specielt for Grundforløb 1

    På Grundforløb 1 prøver du kræfter med et udpluk af erhvervsuddannelser, der har fagligt fællesskab i den fagretning, som du har valgt. Her får du almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du skal fortsætte med. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.

    Efter Grundforløb 1 kan du frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2 – uanset hvilken fagretning du vælger.

    Inden du starter på Grundforløb 1, vælger du mellem 3 hovedområder:


    Derefter vælger du en fagretning, hvor du kommer til at gå sammen med andre, som har valgt den samme retning.

    Fagretningen behøver ikke at høre under det valgte hovedområde – du har frit valg mellem alle fagretninger, der udbydes på HANSENBERG.

    Vælg mellem følgende 6 fagretninger, som åbner døren til over 100 erhvervsuddannelser:


    Grundforløb 1 varer 20 uger (½ skoleår) og giver dig de nødvendige kompetencer for at fortsætte på Grundforløb 2.

    Grundforløb 1 starter altid op i august.

  • Fakta om Grundforløb 2

    Er det mere end et år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på Grundforløb 2, hvor du vælger en specifik erhvervsuddannelse.

    Her bliver undervisningen målrettet erhvervsuddannelsens hovedforløb. Målet med undervisningen er, at du opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte på hovedforløbet.

    På HANSENBERG kan du tage Grundforløb 2 på 25 erhvervsuddannelser.


    Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår) og afsluttes med en prøve.

ADGANGSBEGRÆNSNING

Bemærk, at der på uddannelsen til mediegrafiker er adgangsbegrænsning til Grundforløb 2.

  • Sådan søger du kvoteplads

    Hvis du ikke har en uddannelsesaftale med en virksomhed, men gerne vil ind på en uddannelse med adgangsbegrænsning, så undersøg, om du har mulighed for at søge en kvoteplads.

    Vi får hvert år tildelt et begrænset antal kvotepladser på nogle af de adgangsbegrænsede uddannelser på Grundforløb 2. 

    Der er rift om de få kvotepladser, der er.

    Er du heldig at få en kvoteplads, får du altså lov til at gå på Grundforløb 2 uden uddannelsesaftale. Mens du går på grundforløbet, skal du også være aktiv praktikpladssøgende.

    Du kan ikke fortsætte på hovedforløbet, medmindre du til den tid har fået en underskrevet uddannelsesaftale med en virksomhed eller får muligheden for at komme i skolepraktik.

    Søger du en kvoteplads, så skal du udfylde et ansøgningsskema, som du skal vedlægge sammen med dine eksamenspapirer, når du søger ind på optagelse.dk.

  • Ansøgningsbilag til kvoteplads

    Husk, at der ingen garanti er for, at du får en kvoteplads, selv om du søger en.

    Ansøgningsfristen er den 15. november 2018 til Grundforløb 2 med start i januar 2019 - dog er fristen for at søge en kvoteplads på veterinærsygeplejerskeuddannelsen allerede den 20. oktober 2018.

    HUSK: Du skal ansøge på optagelse.dk og vedlægge et bilag med yderligere oplysninger.

    Find bilaget via linket på den enkelte uddannelse herunder:

Specialer

Mediegrafiker

En mediegrafikers 2 vigtigste arbejdsredskaber er computer og mus.

Din kreative karriere begynder her

Som mediegrafiker har du stor teknisk forståelse, og din kreative gnist gør det til en leg at planlægge, gennemføre og kontrollere mediegrafiske produktioner fra idé til færdigt produkt.

Selv om det meste arbejde foregår ved computeren, venter nye spændende opgaver hver dag. Nogle opgaver er fx billedbehandling, fremstilling af grafik, illustrationer, tekst og typografi samt layout af materiale til udgivelse på trykte og digitale medier.

Du er god til at holde overblikket og arbejder selvstændigt med opgaverne. Samtidig er du god til at aflæse kundens behov, så du kan fremstille et produkt, der matcher kundens ønsker og krav, og som når målgruppen.

Former, farver, fotos, grafik, skrifter, papirtyper, emballager – uanset hvad der interesserer dig, og hvad du vælger at specialisere dig inden for, er det dit job at få elementerne til at spille sammen.

Vigtigst er det, at du kan arbejde under tidspres og overholde deadlines. I medieverdenen gælder det nemlig om at arbejde effektivt og systematisk.

  • Som mediegrafiker er det vigtigt, at du...
    • er kreativ og har teknisk forståelse
    • har lyst til at arbejde med nye idéer inden for formgivning og design
    • er god til at formulere dig på dansk
    • har normalt farvesyn
    • interesserer dig for kommunikation
    • har det helt fint med at arbejde indendørs – dagen lang.
Mediegrafikerelev Tobias Breinhold Skovdal

I 9. klasse går det op for mig, at Photoshop er en genial tidsrøver. Jeg sidder simpelthen og klipper folks hoveder ind på andres kroppe og bruger en stor del af fritiden på at lave grafik og design.

Tobias designer sig igennem arbejdsdagen

Uddannelsens opbygning

Efter Grundforløb 2 tager specialet mediegrafiker 3 år og 5 måneder – 24 uger er på skole.

 

Du kan tage hele mediegrafikeruddannelsen på HANSENBERG.

Alexander er mediegrafiker og fortæller om sit fag

Trin og specialer

  • Specialet mediegrafiker

 

Succes efter HANSENBERG

Som udlært mediegrafiker kan du få arbejde på reklamebureauer, webbureauer, i multimedievirksomheder, på aviser, grafiske tegnestuer eller trykkerier, som producerer fx magasiner og blade, eller i større private og offentlige virksomheder.

Du kan også vælge at blive selvstændig og måske starte eget mediebureau eller freelancefirma.

En helt anden mulighed er at holde dine kompetencer ved lige, fx gennem AMU-kurser.

Kan jeg læse videre?

Med svendebrevet i hånden kan du videreuddanne dig inden for grafisk kommunikation, medieproduktion og ledelse.

Du kan fx blive multimediedesigner, designteknolog, e-designer eller grafonom.

  • Uddannelsens beliggenhed (C.F. Tietgens Vej)

    Uddannelsen ligger på C.F. Tietgens Vej 11, Kolding.

    På denne adresse ligger uddannelserne

    • beslagsmed (Grundforløb 1 og 2)
    • data og kommunikation
    • EUX-tømrer
    • EUX-datatekniker
    • EUX-personvognsmekaniker
    • EUX-VVS'er
    • EUX-elektriker
    • EUX-smed
    • Elektriker
    • lager og terminal
    • mediegrafiker
    • personvognsmekaniker
    • smed
    • teknisk designer
    • tømrer
    • VVS'er
    • web-integrator
    • 10. klasse.

Skolepraktik på HANSENBERG

Skolepraktik er et tilbud til dig, der står uden praktikplads.

Der gælder særlige regler for hver enkelt uddannelse. Blandt andet er der en række krav, du skal opfylde, inden du begynder i skolepraktik.

Når du har HANSENBERG som din "mester", får du udbetalt en månedlig praktikydelse.

Nyhedsarkiv

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden