Hår, krop og sundhed

Fagretning på Grundforløb 1

Frisør, fitnessinstruktør eller tandklinikassistent? Interesserer du dig for skønhed, motion eller sundhed, så vælg fagretningen Hår, krop og sundhed på Grundforløb 1.

 

Fagretningen består af uddannelser, der har fagligt fællesskab. Du får introduktion til uddannelserne og arbejder med at udvikle din personlige og faglige identitet. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.

Undervisningen foregår på HANSENBERGs afdeling på Skovvangen.

Hår, krop og sundhed hører under hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogikGrundforløb 1 starter altid op i august.

Fagretningen er bygget op om 4 spændende projekter

Har du mod på en varieret hverdag i vores moderne frisørsalon, tandklinik og træningslokaler, som matcher udviklingen ude i virksomhederne på både udstyr og faglighed?

Det gode liv

Få mere energi, glæde og overskud til alt det, du gerne vil. Dygtige faglærere hjælper dig med at få det optimale ud af undervisningen. Du kombinerer færdigheder og viden i en række projekter og opgaver på tværs af fagene.

Kunden i centrum

Lær at sætte kunden i centrum og skabe tillid, tryghed og en god oplevelse for kunden. Du kommer til at yde en god service, uanset om du gerne vil klippe hår som frisør, vejlede andre i træning som fitnessinstruktør eller rense tænder som klinikassistent.

Smuk, sund og stærk

Få viden om de forskellige områder i fagretningen, eller fordyb dig i dit drømmeområde. Du øver dig på øvelseshoveder og levende modeller og får kendskab til instrumenter og materialer.

Vejen til drømmejobbet

Få kendskab til branchernes mange karrieremuligheder. Du møder fagfolk på HANSENBERG eller ude i virksomhederne.

Valget er dit

Tager du fagretningen Hår, krop og sundhed på Grundforløb 1, er du klar til uddannelserne som frisør, fitnessinstruktør og tandklinikassistent. Du kan dog frit vælge mellem alle erhvervsuddan­nelser på HANSENBERG, når du fortsætter på Grundforløb 2.

På HANSENBERG kan du vælge mellem en bred vifte af erhvervsuddannelser

109

uddannelser på Grundforløb 1

25

uddannelser på Grundforløb 2

15

uddannelser, du kan gøre helt færdig

Vælg uddannelsen med EUX

Vil du udfordres lidt ekstra og have kompetencer, der giver dig adgang til videregående uddannelser, kan du tage frisør med EUX.

Tager du uddannelsen med EUX, får du et svendebrev som ved en traditionel erhvervsuddannelse. Samtidig giver uddannelsen adgang til videregående uddannelser på samme vilkår som unge med en gymnasial eksamen.

Uddannelsens opbygning er på mange områder den samme som uddannelsen uden EUX, men med EUX har du flere fag på et højere niveau.

Vil du vide mere?

  • Fakta om Grundforløb 1

    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse – eller har du afsluttet 9. eller 10. klasse inden for det seneste år – begynder du på Grundforløb 1.

    Specielt for Grundforløb 1

    På Grundforløb 1 prøver du kræfter med et udpluk af erhvervsuddannelser, der har fagligt fællesskab i den fagretning, som du har valgt. Her får du almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du skal fortsætte med. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.

    Efter Grundforløb 1 kan du frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2 – uanset hvilken fagretning du vælger.

    Inden du starter på Grundforløb 1, vælger du mellem 3 hovedområder:


    Derefter vælger du en fagretning, hvor du kommer til at gå sammen med andre, som har valgt den samme retning.

    Fagretningen behøver ikke at høre under det valgte hovedområde – du har frit valg mellem alle fagretninger, der udbydes på HANSENBERG.

    Vælg mellem følgende 6 fagretninger, som åbner døren til over 100 erhvervsuddannelser:


    Grundforløb 1 varer 20 uger (½ skoleår) og giver dig de nødvendige kompetencer for at fortsætte på Grundforløb 2.

    Grundforløb 1 starter altid op i august.

  • Adgangskrav til Grundforløb 1

    Du kan begynde på Grundforløb 1, hvis du

    • søger ind direkte efter 9. eller 10. klasse – eller senest 1 år efter afsluttet 9. eller 10. klasse
    • har mindst 02 i gennemsnitskarakter i fagene dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse
    • er vurderet uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse
    • har en uddannelsesaftale, og Grundforløb 1 er omfattet.

    Værd at vide

    Du kan kun tage Grundforløb 1 én gang. Ønsker du fx at begynde på en anden uddannelse inden for et andet hovedområde, skal du begynde direkte på uddannelsens Grundforløb 2.

    Grundforløb 1 starter altid op i august.

  • Hvis dit karaktergennemsnit ikke er højt nok

    Er dit karaktergennemsnit ikke højt nok, kan du stadig blive optaget ved at blive vurderet uddannelsesparat og bestå optagelsesprøven.

  • Uddannelsens beliggenhed (Skovvangen)

    Uddannelsen ligger på Skovvangen 28, Kolding.

    På denne adresse ligger uddannelserne

    • fitnessinstruktør
    • frisør
    • gastronom – kok & cater
    • tandklinikassistent
    • tjener
    • serviceassistent
    • HTX, HANSENBERG GYMNASIUM.

  • Lokal undervisningsplan - Hår, krop og sundhed

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden