Uddannelsens opbygning

Gastronom/kok på HANSENBERG

En erhvervsuddannelse er bygget op af 1-2 grundforløb og en hovedforløbsperiode, der veksler mellem oplæring i en virksomhed = læreplads og skoleophold.

  • Fakta om Grundforløb 1

    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse (eller senest 2 år efter) – kan du begynde på Grundforløb 1.

    Specielt for Grundforløb 1

    På Grundforløb 1 prøver du kræfter med et udpluk af erhvervsuddannelser, der har fagligt fællesskab i den fagretning, som du har valgt. Her får du almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du skal fortsætte med. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.

    Efter Grundforløb 1 kan du frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2 – uanset hvilken fagretning du vælger - dog er der adgangsbegrænsning på enkelte af uddannelserne.

    Alle har dansk og evt. et ekstra grundfag på Grundforløb 1 (fx engelsk eller matematik).

    Man kommer i en uges VFU (virksomhedsforlagt undervisning) på både Grundforløb 1 og 2.

     

    Inden du starter på Grundforløb 1, vælger du mellem 3 hovedområder:


    Derefter vælger du mellem 7 fagretninger, som åbner døren til over 100 erhvervsuddannelser:


    Grundforløb 1 varer 20 uger (½ skoleår) og giver dig de nødvendige kompetencer for at fortsætte på Grundforløb 2.

    Grundforløb 1 starter altid op i august, og enkelte starter også i januar. 
    Se startdato under den enkelte uddannelse

  • Adgangskrav til Grundforløb 1

    Du kan begynde på Grundforløb 1, hvis du

    • søger direkte efter 9. eller 10. klasse, eller senest 2 år efter
    • har bestået folkeskolens afgangseksamen
    • er vurderet uddannelsesparat.

    Værd at vide

    Du kan kun tage Grundforløb 1 én gang. Ønsker du bagefter at begynde på en uddannelse inden for et andet hovedområde, skal du begynde direkte på uddannelsens Grundforløb 2.

    Grundforløb 1 starter altid op i august, og enkelte starter også i januar.
    Se startdato under den enkelte uddannelse.

Gastronom/kok på Grundforløb 1

Erhvervsuddannelsen til kok hører under fagretningen Gastronomi, tjener og fitness.

 

  • Fakta om Grundforløb 2

    Er det mere end et år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på Grundforløb 2, hvor du vælger en specifik erhvervsuddannelse.

    Her bliver undervisningen målrettet erhvervsuddannelsens hovedforløb. Målet med undervisningen er, at du opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte på hovedforløbet.

    Man kommer i en uges VFU (virksomhedsforlagt undervisning) på Grundforløbet.

    På HANSENBERG kan du tage Grundforløb 2 på 25 erhvervsuddannelser.


    Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår) og afsluttes med en prøve.

    (OBS: På veterinærsygeplejerskeuddannelsen varer grundforløbet 10 uger)

  • Adgangskrav til Grundforløb 2

    Du har afsluttet Grundforløb 1 – eller

    • det er mere end 1 år siden, du har afsluttet 9. eller 10. klasse
    • du har mindst 02 i gennemsnitskarakter i fagene dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse
    • du er blevet vurderet uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse.

    På enkelte uddannelser kan der være svære overgangskrav til hovedforløbet, det kan derfor være en fordel, hvis du har taget 10. klasse. Det kan fx være på uddannelsen til mekaniker, hvor du i løbet af de 20 uger på Grundforløb 2 skal bestå 4 fag på E-niveau.

    Under hver enkelt uddannelse (under fanebladet Uddannelsens opbygning) kan du se hvilke fag, du skal bestå i løbet af Grundforløb 2.


    Over 25 år?

    Hvis du er fyldt 25 år, skal forløbet tilrettelægges efter den joberfaring, du har i forvejen, og forløbet kan være kortere end 20 uger. Inden du begynder din erhvervsuddannelse, skal du kontakte en vejleder og have vurderet dine kompetencer. 

    Omvalg på grundforløbet

    Hvis du fortryder dit valg af erhvervsuddannelse, når du er begyndt – eller har afsluttet Grundforløb 2 – så har du mulighed for at vælge en anden erhvervsuddannelse. Det gælder også, hvis du allerede er gået i gang med hovedforløbet.

    Du kan ikke tage Grundforløb 1 igen, men du kan starte direkte på uddannelsens Grundforløb 2. Hvis der er fag, du allerede har gennemført i dit tidligere forløb, skal du ikke tage dem igen.

    Du kan vælge mellem alle erhvervsuddannelser, men du kan kun vælge om 2 gange – medmindre du har en uddannelsesaftale.

Gastronom/kok på Grundforløb 2

Måske er du allerede et madtalent – ellers kan du blive det.

 

Du begynder uddannelsen på Grundforløb 2, hvor du lærer at behandle og tilberede råvarerne korrekt, så hygiejnestandarden er i top. Du bliver også god til at yde god service og tage hensyn til mennesker med mange forskellige behov og krav i din madlavning.

 

Ved forløbets afslutning kan du planlægge, tilberede samt anrette en god middag for dine gæster.

 

Grundfag på Grundforløb 2

  • Dansk E
  • Naturfag E
  • Derudover almen fødevarehygiejne, førstehjælp og brandbekæmpelse

Hovedforløbet

På erhvervsuddannelsen til gastronom/kok lærer du om gode råvarer, at tilberede og anrette menuer samt vælge de rette drikkevarer til maden.

Du har timer i teorilokaler, i køkken og i restaurant, hvor du får undervisning i madlavningens grundprincipper og tilegner dig gode arbejdsgange. Vi træner dig i det faglige sprog, og du lærer at kommunikere med forskellige kundetyper og at samarbejde med kollegaer på tværs af fag.

Samtidig opbygger du et indgående kendskab til de hygiejne-, sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles til køkkenpersonale.

Kokkeuddannelsen veksler mellem praktik og skoleophold. Der er gode muligheder for at gennemføre en del af din praktik i udlandet. Du kan blive endnu bedre til dit fag ved at deltage i konkurrencer.

Undervisningen foregår på HANSENBERGs afdeling på Skovvangen, hvor også et topmoderne undervisningskøkken blev færdigbygget i 2021.

  • Hvad er en svendeprøve?

    EKSAMEN OG SVENDEPRØVE

    Svendeprøven er den afsluttende eksamen, hvor en elev/lærling viser, hvad han eller hun har lært ved at fremstille et svendestykke, dvs. et produkt, som er karakteristisk for faget.

    Svendestykket bliver vurderet af skuemestre (censorer), der er udvalgt af Det faglige Udvalg, og bliver bedømt som ”bestået”, ”veludført” eller ”særdeles veludført”. Derudover kan den højeste bedømmelse resultere i en bronze- eller en sølvmedalje.

  • Hvad er en læreplads - og hvad består hovedforløbet af?

    Inden du kan starte på hovedforløbet - skal du have en læreplads, det vil sige, at du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, hvor du kan komme i lære.

    Når du starter på hovedforløbet, kommer hovedparten af uddannelsen til at foregå som oplæring i virksomheden dog afbrudt af perioder med skolegang.

    På uddannelsen til webudvikler er der ikke behov for en læreplads, og på nogle uddannelser er der også mulighed for at komme i lære i HANSENBERGs skoleoplæringscenter, hvis det ikke er lykkedes at finde en læreplads, men der er få pladser, og man skal opfylde en række betingelser for at blive optaget. Læs mere om evt. mulighed for skoleoplæring under den enkelte uddannelse.

    Der er flere forskellige aftaleformer

    En uddannelsesaftale kan indgås for hele aftaleperioden eller som restlæreforhold efter en tidligere uddannelsesaftale i samme uddannelse/speciale, men der findes også andre aftaleformer.

    Kort uddannelsesaftale
    En kort uddannelsesaftale skal som minimum omfatte én periode med oplæring i virksomheden og én skoleperiode fra hovedforløbet. Et fuldt uddannelsesforløb kan bestå af flere korte aftaler, dog max. 2 korte aftaler med samme virksomhed.

    Ny Mesterlære
    Grundforløbet erstattes helt eller delvist af oplæring på uddannelsesstedet. Uddannelsesstedet har ansvaret for, at eleven når målene for grundforløbet i samarbejde med skolen. Med indgåelse af uddannelsesaftale udarbejdes der uddannelsesplan for grundforløbet.

    Kombinationsaftale
    Eleven indgår aftaler med to eller flere virksomheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen. Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hver deres aftaleperioder.

     

Hjælp til at finde en læreplads

For at gennemføre en erhvervsuddannelse er det vigtigt, at du finder en læreplads efter grundforløbet. Du kan finde en læreplads på flere måder.

HANSENBERGs virksomhedskonsulenter står klar til at hjælpe med at finde det rigtige match mellem elev og virksomhed.

Lærepladsen.dk

Tilmeld dig som søgende på lærepladsen.dk, som er Undervisningsministeriets mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne.

Når du har bestået Grundforløb 2, har du også mulighed for at komme under oplæring i udlandet.

Vil du vide mere?

Find flere informationer, få tips til at søge læreplads mv.

Har du ikke fundet en læreplads?

På nogle uddannelser er der mulighed for at komme i skoleoplæring...

 

  • Skoleoplæring i HANSENBERGs skoleoplæringscenter

    HANSENBERGs skoleoplæringscenter er et alternativ til dig, der efter grundforløbet endnu ikke har fået en uddannelsesaftale med en virksomhed.

    Har du afsluttet Grundforløb 1 og 2, kan du søge en skoleoplæringsplads.

    Du skal opfylde 4 krav, før du kan optages:

    • Egnethed
    • Mobil geografisk
    • Mobil fagligt
    • Aktivt søgende

    Samlet i ét ord: EMMA.

    Som skoleoplæringselev skal du hele tiden kunne dokumentere, at du fortsat søger læreplads.

    Længden på uddannelsen er den samme, som hvis du var i lære hos en virksomhed. Mens du har HANSENBERG som din "mester", får du udbetalt en månedlig skoleoplæringskydelse.

    Har du spørgsmål?

    Bemærk, at det ikke er alle uddannelser, der udbyder skoleoplæring 

    Læs mere om, hvilke uddannelser der udbyder skoleoplæring, hvordan du søger en skoleoplæringsplads, dine muligheder som skoleoplæringselev og meget andet.

Oplæring i udlandet

UANSET HVILKEN ERHVERVSUDDANNELSE DU VÆLGER, HAR DU MULIGHED FOR AT KOMME under oplæring I UDLANDET (OPU)

Efter Grundforløb 2 har du mulighed for at tage en eller flere af dine oplæringsperioder i en virksomhed i udlandet. Ordningen hedder OPU, og du har mulighed for at få økonomisk hjælp i forbindelse med oplæringsophold i udlandet.

Et OPU-ophold kan som udgangspunkt finde sted overalt i verden. 
Dog skal du være opmærksom på lande, som det frarådes at rejse til af sikkerhedsmæssige årsager.

HVORDAN ER DINE MULIGHEDER FOR AT KOMME TIL UDLANDET?

> Læs mere om oplæringsophold i udlandet og Erasmus+ under Internationalisering



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden