Som kok er du køkkenets centrum
Smag, duft, konsistens, farver, udseende, råvarer.
Som gastronom med specialet kok, eller smørrebrød og catering er det dit job at kombinere alle elementerne til et måltid, der giver din gæst en oplevelse ud over det sædvanlige.
Skab din egen signatur-ret - og tal til andre menneskers sanser.
-
Ansøgningsfrist og skolestart gastronom Grundforløb 2 (For dig, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse)
- Ansøgningsfrist den 11. december 2024
Søg ind via optagelse.dk
Har du en læreplads, er du garanteret optagelse:
Din læreplads skal oprette en uddannelsesaftale på lærepladsen.dk eller kontakte skolens virksomhedskonsulent.
- Skolestart 8. januar 2025
Grundforløb 1, Gastronomi, tjener og fitness (For dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller senest i august 2 år efter)
- Ansøgningsfrist 1. marts
Søg ind via optagelse.dk
Læs mere om Grundforløb 1 - Skolestart den 4. august 2025
- Ansøgningsfrist den 11. december 2024
-
Information til dig, der er student Hvis du er student, kan du søge ind på Grundforløb 2.
En anden mulighed er at indgå en aftale om ny mesterlære*.Som student får du mere tid til fordybelse i faget
Som student har du allerede haft hovedparten af de boglige fag på et højere niveau i gymnasiet, derfor får du i stedet mere tid til praktiske øvelser og fordybelse i faget på værkstedet, i køkkenet eller stalden afhængig af, hvilken uddannelse du vælger.
Du er altid velkommen til at kontakte en af vores vejledere for at få svar på dine spørgsmål
– på 7932 0100 eller via mail vejledning@hansenberg.dkSådan søger du ind
Du søger ind via optagelse.dk – helt som normalt.
*Ny mesterlære betyder, at du kommer til at arbejde et år i virksomheden, hvor du får praktisk oplæring i virksomheden suppleret af korte ophold på skolen. For at gå denne vej skal du på forhånd have en uddannelsesaftale med en virksomhed.
Det er ikke muligt at vælge mesterlærevejen på uddannelserne til elektriker, veterinærsygeplejerske og vvs-energiuddannelsen. -
Hvis ansøgningsfristen er overskredet Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du stadig velkommen til at søge ind på optagelse.dk
Der er ingen garanti for, at der er flere pladser på den ønskede uddannelse, men du hører fra os, efter vi har modtaget din ansøgning.
Har du fundet en læreplads, er du garanteret optagelse og kan søge ind helt frem til skolestart!
Som kok taler du til andres sanser
Som gastronom/kok lever du af at glæde andre ved at tale til deres sanser gennem dygtigt håndværk og kreativitet. Du kan arbejde i hele verden fra små lokale restauranter til store internationale hotelkæder eller i industrien med produktudvikling.
Du arbejder professionelt med fremstilling af mad og på at gøre ethvert måltid til en smagsoplevelse. Vigtige opgaver er indkøb af råvarer, opbevaring, klargøring og selve tilberedelsen af de forskellige retter.
Grøntsager og frugt renses og skæres, kød og fisk koges, bages, grilles eller steges, og maden smages til. Men inden du afleverer de færdige retter til serveringspersonalet, skal du arrangere det hele på en dekorativ og appetitvækkende måde.
Ventetiden for kunden må ikke blive for lang, så du skal være indstillet på at være under tidspres og have skiftende arbejdstider og aftenarbejde.
Den gode kok er en dygtig håndværker, som kan producere høj kvalitet igen og igen.
Der er fart over feltet, og du nyder det.
Trin og specialer
Som gastronomassistent er du en uundværlig teamplayer og tager dig mest af de rutineprægede opgaver i et moderne restaurantkøkken. Du vil fungere som fx kokkens højre hånd i køkkenet på restauranter, hoteller, større institutioner, cateringvirksomheder, kantiner og cafeterier.
Som gastronom med specialet kok står du for den kreative del, planlægger indkøb og kender alt til de forskellige tilberedningsmetoder og råvaresammensætninger. Du er køkkenets centrum.
Som gastronom med specialet smørrebrød & catering arbejder du fx i kantiner, cafeterier og bistroer, hvor du deltager i hele driften. Dine opgaver består af planlægning, indkøb, tilberedning og salg af madretter til servering, og du har stor kundekontakt. Afrydning og rengøring indgår også i dit daglige arbejde.
Nye rammer fremmer kreativitet og bæredygtighed - i køkkenetDet er topmoderne faciliteter, der nu møder tjener- og kokkeelever på HANSENBERG, for det nye undervisningskøkken med tilhørende restaurant blev taget i brug i starten af 2021..
-
Som kok er det vigtigt, at du... - har passion for smagsnuancer og en god lugtesans
- kan bevare overblikket – også når der er travlt
- har fokus på kvalitet og detaljer i din madlavning
- er indstillet på at arbejde, når andre har fri
- tænder på daglige kreative udfordringer
- har sans for hygiejne.
VÆLG UDDANNELSEN MED EUX
Med EUX åbner du flere døre, for du får både svendebrev og et gymnasialt eksamensbevis.
Det betyder, at du kan søge ind på en videregående uddannelse, hvis du skulle få lyst til det.
VIL DU VIDE MERE?
- Find flere informationer under fanebladet EUX - i toppen på denne side.
UDDANNELSENS længde, og hvor du kan tage den
Efter Grundforløb 2:
Gastronomassistent (trin 1) tager 1 år – 10 uger er på skole.
Specialet kok tager 3 år og 3 måneder – 27 uger på skole.
Specialet smørrebrød & cater tager 2 år og 6 måneder – 24 uger på skole.
HANSENBERG udbyder alle 3 specialer.
-
Fakta om Grundforløb 1 Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse (eller senest 2 år efter) – kan du begynde på Grundforløb 1.
Specielt for Grundforløb 1
På Grundforløb 1 prøver du kræfter med et udpluk af erhvervsuddannelser, der har fagligt fællesskab i den fagretning, som du har valgt. Her får du almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du skal fortsætte med. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.
Efter Grundforløb 1 kan du frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2 – uanset hvilken fagretning du vælger - dog er der adgangsbegrænsning på enkelte af uddannelserne.
Alle har dansk og evt. et ekstra grundfag på Grundforløb 1 (fx engelsk eller matematik).
Man kommer i en uges VFU (virksomhedsforlagt undervisning) på både Grundforløb 1 og 2.
Inden du starter på Grundforløb 1, vælger du mellem 3 hovedområder:
Derefter vælger du mellem 6 fagretninger, som åbner døren til over 100 erhvervsuddannelser:- Gastronomi, tjener og fitness (Skovvangen 28)
- Dyr, landbrug og gartneri (Vranderupvej 90)
- Hår, krop og sundhed (Skovvangen 28)
- Teknologi, byggeri og energi (C.F. Tietgens Vej 11)
- Medier, design og visuel kommunikation (Vranderupvej 90)
- Web, it og kommunikation (Vranderupvej 90)
Grundforløb 1 varer 20 uger (½ skoleår) og giver dig de nødvendige kompetencer for at fortsætte på Grundforløb 2.Grundforløb 1 starter altid op i august.
Se startdato under den enkelte uddannelse -
Fakta om Grundforløb 2 Er det mere end et år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på Grundforløb 2, hvor du vælger en specifik erhvervsuddannelse.
Her bliver undervisningen målrettet erhvervsuddannelsens hovedforløb. Målet med undervisningen er, at du opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte på hovedforløbet.
Man kommer i en uges VFU (virksomhedsforlagt undervisning) på Grundforløbet.
På HANSENBERG kan du tage Grundforløb 2 på 24 erhvervsuddannelser.
Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår) og afsluttes med en prøve.(OBS: På enkelte uddannelser varer grundforløbet 10 uger)
-
Hvis ansøgningsfristen er overskredet Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du stadig velkommen til at søge ind på optagelse.dk
Der er ingen garanti for, at der er flere pladser på den ønskede uddannelse, men du hører fra os, efter vi har modtaget din ansøgning.
Har du fundet en læreplads, er du garanteret optagelse og kan søge ind helt frem til skolestart!
SUCCES som kok EFTER uddannelsen på HANSENBERG
Med svendebrevet i hånden kan du arbejde i større eller mindre køkkener – fx på gourmetrestauranter, hoteller, kroer, dinner transportable, cateringfirmaer, restauranter, caféer og i virksomhedskantiner. Du kan også starte dit eget firma og levere mad ud af huset.
Det kan også være, at du drømmer om at blive produktudvikler i fødevareindustrien eller stjernekok på en Michelin-restaurant.
KAN JEG LÆSE VIDERE?
Måske du gerne vil videreuddanne dig med henblik på at blive fremtidens leder eller konsulent inden for hotel- og restaurationsbranchen.
Du har også mulighed for at tage specifikke kurser og efteruddanne dig, se det aktuelle udbud under efteruddannelse her på hjemmesiden.
Fx kan du som udlært gastronom videreuddanne dig til procesteknolog, akademigastronom eller serviceøkonom med speciale i hotelledelse. Du kan også tage en professionsbachelor i ernæring og sundhed eller specialisere dig i bestemte emner som salg og produktbranding, økologi og meget andet. Mulighederne er mange.
Vær dog opmærksom på, at der kan være forskel på adgangskravene i forhold til niveauerne på de forskellige fag. Tjek Adgangskortet | UddannelsesGuiden (ug.dk), for at se, hvad der kræves for at læse videre.
Du har endnu flere uddannelses- og jobmuligheder, hvis du tager uddannelsen med EUX, for så har du adgang til at søge ind på en videregående uddannelse.
-
Uddannelsens beliggenhed (Skovvangen) Uddannelsen ligger på Skovvangen 28, Kolding.
- Skovvangen 28 (se på kort)
På denne adresse ligger uddannelserne
-
- fitnessuddannelsen
- frisør
- gastronom – kok & cater + EUX
- tandklinikassistent
- tjener + EUX
- HTX, HANSENBERG Tekniske Gymnasium
- Grundforløb 1, Gastronomi, tjener og fitness samt Hår, krop og sundhed
- Obs: parkerer du ved multihallen, skal du registrere din bil.
-
Hvilke fag er vigtige, hvis du overvejer at læse videre? Hvis du overvejer at tage en videregående uddannelse senere, kan du via Adgangskortet på ug.dk få et godt overblik over, hvilke fag du bør vælge på såvel grundforløb som hovedforløb.
Adgangskortet er et godt værktøj, uanset om du tager din erhvervsuddannelse med eller uden EUX.
-
Her kan du se, hvor du kan tage grundforløb og hovedforløb på din uddannelse På ug.dk kan du få et overblik over, hvor du kan tage grundforløb og hovedforløb på alle erhvervsuddannelser.
Ikke alle skoler har nemlig alle specialer, og i nogle tilfælde skal du fx tage hovedforløbet på en anden skole.
Skoleoplæring på HANSENBERG
Skoleoplæring er et tilbud til dig, der står uden læreplads.
Der gælder særlige regler for hver enkelt uddannelse. Blandt andet er der en række krav, du skal opfylde, inden du begynder i skoleoplæring.
Når du har HANSENBERG som din "mester", får du udbetalt en månedlig skoleoplæringsydelse.
- Læs mere om skoleoplæring på HANSENBERG