Uddannelsens opbygning

Veterinærsygeplejerske på HANSENBERG

En erhvervsuddannelse er bygget op af 1-2 grundforløb og en hovedforløbsperiode, der veksler mellem oplæring i en virksomhed = læreplads (praktikplads) og skoleophold.

  • Fakta om Grundforløb 1

    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse (eller senest 2 år efter) – kan du begynde på Grundforløb 1.

    Specielt for Grundforløb 1

    På Grundforløb 1 prøver du kræfter med et udpluk af erhvervsuddannelser, der har fagligt fællesskab i den fagretning, som du har valgt. Her får du almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du skal fortsætte med. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.

    Efter Grundforløb 1 kan du frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2 – uanset hvilken fagretning du vælger.

    Inden du starter på Grundforløb 1, vælger du mellem 3 hovedområder:


    Derefter vælger du mellem 7 fagretninger, som åbner døren til over 100 erhvervsuddannelser:


    Grundforløb 1 varer 20 uger (½ skoleår) og giver dig de nødvendige kompetencer for at fortsætte på Grundforløb 2.

    Grundforløb 1 starter altid op i august, og enkelte starter også i januar. 
    Se startdato under den enkelte uddannelse

  • Adgangskrav til Grundforløb 1

    Du kan begynde på Grundforløb 1, hvis du

    • søger direkte efter 9. eller 10. klasse, eller senest 2 år efter
    • har bestået folkeskolens afgangseksamen
    • er vurderet uddannelsesparat.

    Værd at vide

    Du kan kun tage Grundforløb 1 én gang. Ønsker du bagefter at begynde på en uddannelse inden for et andet hovedområde, skal du begynde direkte på uddannelsens Grundforløb 2.

    Grundforløb 1 starter altid op i august, og enkelte starter også i januar.
    Se startdato under den enkelte uddannelse.

Veterinærsygeplejerske på Grundforløb 1

Veterinærsygeplejerske hører under fagretningen Dyr, landbrug og gartneri på Grundforløb 1

 

  • Fakta om Grundforløb 2

    Er det mere end et år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på Grundforløb 2, hvor du vælger en specifik erhvervsuddannelse.

    Her bliver undervisningen målrettet erhvervsuddannelsens hovedforløb. Målet med undervisningen er, at du opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte på hovedforløbet.

    På HANSENBERG kan du tage Grundforløb 2 på 25 erhvervsuddannelser.


    Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår) og afsluttes med en prøve.

    (OBS: På veterinærsygeplejerskeuddannelsen varer grundforløbet 10 uger)

  • Adgangskrav til Grundforløb 2

    Du har afsluttet Grundforløb 1 – eller

    • det er mere end 1 år siden, du har afsluttet 9. eller 10. klasse
    • du har mindst 02 i gennemsnitskarakter i fagene dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse
    • du er blevet vurderet uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse.

    På enkelte uddannelser kan der være svære overgangskrav til hovedforløbet, det kan derfor være en fordel, hvis du har taget 10. klasse. Det kan fx være på uddannelsen til mekaniker, hvor du i løbet af de 20 uger på Grundforløb 2 skal bestå 4 fag på E-niveau.

    Under hver enkelt uddannelse (under fanebladet Uddannelsens opbygning) kan du se hvilke fag, du skal bestå i løbet af Grundforløb 2.


    Over 25 år?

    Hvis du er fyldt 25 år, skal forløbet tilrettelægges efter den joberfaring, du har i forvejen, og forløbet kan være kortere end 20 uger. Inden du begynder din erhvervsuddannelse, skal du kontakte en vejleder og have vurderet dine kompetencer. 

    Omvalg på grundforløbet

    Hvis du fortryder dit valg af erhvervsuddannelse, når du er begyndt – eller har afsluttet Grundforløb 2 – så har du mulighed for at vælge en anden erhvervsuddannelse. Det gælder også, hvis du allerede er gået i gang med hovedforløbet.

    Du kan ikke tage Grundforløb 1 igen, men du kan starte direkte på uddannelsens Grundforløb 2. Hvis der er fag, du allerede har gennemført i dit tidligere forløb, skal du ikke tage dem igen.

    Du kan vælge mellem alle erhvervsuddannelser, men du kan kun vælge om 2 gange – medmindre du har en uddannelsesaftale.

  • Grundforløb 2 på veterinærsygeplejerskeuddannelsen varer 10 uger

    Modsat andre uddannelser på Grundforløb 2, som normalt varer 20 uger, så varer forløbet kun 10 uger på veterinærsygeplejerskeuddannelsen.

Veterinærsygeplejerske på Grundforløb 2

Veterinærsygeplejerskeuddannelsen begynder på Grundforløb 2, hvor du får grundlæggende viden om pasning, behandling og operation af dyr.

Du lærer at færdes sikkert i klinikken, introduceres til udstyr og instrueres i arbejdspladsanvisninger og -rutiner.

På skemaet har du også fag som informationsteknologi og psykologi. Desuden skal du opnå certifikat i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.

Grundfag på Grundforløb 2

  • Erhvervsinformatik F
  • Psykologi F
  • Førstehjælp og brandbekæmpelse.

Hovedforløbet

Uddannelsen til veterinærsygeplejerske veksler mellem praktik og skoleophold.

Mens du er på skole, har du timer i teorilokaler og i skolens dyreklinikker og laboratorier, hvor du får undervisning og suger masser af viden om faget til dig.

Du uddannes i veterinær sygepleje forbeholdt autoriserede veterinærsygeplejersker og til at assistere med det arbejde, der er forbeholdt dyrlæger.

Under uddannelsen kommer du til at omgås dyr på skolen og lære om fx dyreadfærd, sygdomme, lægemidler, anatomi og reproduktion, laboratoriearbejde, undersøgelsesudstyr samt administration og økonomi, kundevejledning og kommunikation.

Du uddannes til at arbejde med røgt og pleje af dyr samt varetage salg af dyreartikler og udføre diverse hygiejneopgaver.

 

Desuden får du undervisning i fysiologi og ernæring og har fag som lovgivning og organisation samt salg og service.

Undervisningen foregår på HANSENBERGs afdeling på Vranderupvej. 

Som elev på HANSENBERG Talentakademi kan du blive endnu bedre til dit fag.

  • Uddannelsens beliggenhed (Vranderupvej 90)

    Uddannelsen er beliggende ca. 9 km fra skolens uddannelser på Skovvangen i Kolding.

    På denne adresse ligger uddannelserne

    • anlægsgartner
    • dyrepasser med speciale i forsøgsdyr
    • dyrepasser med speciale i dyrehandel
    • dyrepasser med speciale i zoo-dyr
    • EUX-dyrepasser
    • hestemanager
    • landmand med speciale i husdyr
    • landmand med retningen akvakultur
    • landmand med retningen oplevelsesvært
    • veterinærsygeplejerske
    • beslagsmed (hovedforløbet)

    • data og kommunikationsuddannelsen 
    • mediegrafiker 
    • webudvikler

     

    • Grundforløb 1, Dyr, landbrug og gartneri samt Fødevareproduktion, gastronomi og værtskab
    • Grundforløb 1, Medier, design og visuel kommunikation 
    • Grundforløb 1, Web, it og kommunikation

     

  • Hvad er en svendeprøve?

    EKSAMEN OG SVENDEPRØVE

    Svendeprøven er den afsluttende eksamen, hvor en elev/lærling viser, hvad han eller hun har lært ved at fremstille et svendestykke, dvs. et produkt, som er karakteristisk for faget.

    Svendestykket bliver vurderet af skuemestre (censorer), der er udvalgt af Det faglige Udvalg, og bliver bedømt som ”bestået”, ”veludført” eller ”særdeles veludført”. Derudover kan den højeste bedømmelse resultere i en bronze- eller en sølvmedalje.

  • Hvad er en læreplads - og hvad består hovedforløbet af?

    Inden du kan starte på hovedforløbet - skal du have en læreplads, det vil sige, at du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, hvor du kan komme i lære.

    Når du starter på hovedforløbet, kommer hovedparten af uddannelsen til at foregå som oplæring i virksomheden dog afbrudt af perioder med skolegang.

    På uddannelsen til webudvikler er der ikke behov for en læreplads, og på nogle uddannelser er der også mulighed for at komme i lære på Praktikcenter HANSENBERG, hvis det ikke er lykkedes at finde en læreplads, men der er få pladser, og man skal opfylde en række betingelser for at blive optaget. Læs mere om evt. mulighed for skolepraktik under den enkelte uddannelse.

    Der er flere forskellige aftaleformer

    En uddannelsesaftale kan indgås for hele aftaleperioden eller som restlæreforhold efter en tidligere uddannelsesaftale i samme uddannelse/speciale, men der findes også andre aftaleformer.

    Kort uddannelsesaftale
    En kort uddannelsesaftale skal som minimum omfatte én periode med oplæring i virksomheden og én skoleperiode fra hovedforløbet. Et fuldt uddannelsesforløb kan bestå af flere korte aftaler, dog max. 2 korte aftaler med samme virksomhed.

    Ny Mesterlære
    Grundforløbet erstattes helt eller delvist af oplæring på uddannelsesstedet. Uddannelsesstedet har ansvaret for, at eleven når målene for grundforløbet i samarbejde med skolen. Med indgåelse af uddannelsesaftale udarbejdes der uddannelsesplan for grundforløbet.

    Kombinationsaftale
    Eleven indgår aftaler med to eller flere virksomheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen. Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hver deres aftaleperioder.

     

Hjælp til at finde en læreplads

For at gennemføre en erhvervsuddannelse er det vigtigt, at du finder en læreplads efter grundforløbet. Du kan finde en læreplads på flere måder.

HANSENBERGs virksomhedskonsulenter står klar til at hjælpe med at finde det rigtige match mellem elev og virksomhed.

Praktikpladsen.dk

Tilmeld dig som søgende på praktikpladsen.dk, som er Undervisningsministeriets mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne.

Når du har bestået Grundforløb 2, har du også mulighed for at komme i praktik i udlandet.

Vil du vide mere?

Find flere informationer, få tips til at søge læreplads mv.

Praktik i udlandet

UANSET HVILKEN ERHVERVSUDDANNELSE DU VÆLGER, HAR DU MULIGHED FOR AT KOMME I PRAKTIK I UDLANDET

Efter Grundforløb 2 har du mulighed for at tage en eller flere af dine praktikperioder i en virksomhed i udlandet. Ordningen hedder PIU, og du har mulighed for at få økonomisk hjælp i forbindelse med praktikophold i udlandet.

Et PIU-ophold kan som udgangspunkt finde sted overalt i verden. 
Dog skal du være opmærksom på lande, som det frarådes at rejse til af sikkerhedsmæssige årsager.

HVORDAN ER DINE MULIGHEDER FOR AT KOMME TIL UDLANDET?

Skolekalender



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden