Økonomi, transport og bolig

Veterinærsygeplejerske på HANSENBERG

Elevløn og SU

Du får normalt løn under hele uddannelsen. Både mens du er i praktik, og mens du er på skole.

For at få elevløn på grundforløbet skal du dog have en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Elevløn

Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, får du løn, fra den dag du begynder uddannelsen, uanset om du begynder med grundforløbet på skole eller begynder i praktik.

Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området.

Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne ligger typisk mellem 9.500 kr. og 12.500 kr. om måneden og stiger for hvert år.

SU

Har du ikke fundet en elevplads, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

Du kan søge SU, når du er optaget på en uddannelse – dog tidligst 1 måned før studiestart. Du kan få SU, fra kvartalet efter du er fyldt 18 år.

Du søger SU på SU.dk – husk at have dit NemID parat.

Uddannelsesstyrelsen sender støttemeddelelser til din e-Boks. Du får adgang til e-Boks med NemID. SU er forudbetalt og udbetales til din NemKonto.

  • Yderligere spørgsmål til SU

    Har du yderligere spørgsmål vedr. SU, så ring til os på 7932 0100, og spørg efter SU, eller send en mail på su@hansenberg.dk

Ungdomskort

Er du mellem 16 og 19 år eller på SU, kan du med et Ungdomskort spare mange penge på kollektiv trafik. Ungdomskort giver dig også andre fordele. Læs mere på ungdomskort.dk, og husk at bestille i god tid inden skolestart.

Ungdomskort er et personligt periodekort, der giver dig ret til at rejse mellem din skole og din bopæl. Derudover kan du køre med offentlig transport i hele dit eget takstområde.

Bor du på HANSENBERGs skolehjem og skal gå på vores Organia-afdeling på Vranderupvej, kan du søge om Ungdomskort fra skolehjemmet og ud til Organia.

Man kan ikke søge om et Ungdomskort fra sin hjemadresse til skolen, hvis man bor på skolehjem, da weekendrejser afregnes efter andre regler.

Hør mere om SU og Ungdomskort

Tlf. 7932 0100 og spørg efter

  • Eva Lund-Pedersen

    Studiesekretariat
    Studiesekretær
    Tlf. +4579320135
    elp@hansenberg.dk

Skolehjem (studiebolig)

Bor du langt fra skolen, så er HANSENBERGs erhvervskostskole en mulighed. HANSENBERG har plads til 359 elever.

For at få tilbudt en skolehjemsplads skal du være optaget på en erhvervsuddannelse hos os og opfylde en række andre kriterier. Fx skal din transporttid med offentlige transportmidler til skolen være mere end 5 kvarter hver vej.

HANSENBERGs skolehjem ligger på Skovvangen 26 og 30 samt på Bertram Knudsens Vej 1. Hvor du kommer til at bo, afhænger af, hvor de ledige pladser er. De fleste værelser er dobbeltværelser.

Opfylder du ikke betingelserne for at bo på skolehjem, kan du søge om en ungdomsbolig i Kolding.

Vil du vide mere?

Legater

Flere end 7.000 danske fonde administrerer en lang række legater – herunder mange legater øremærket elever inden for forskellige tekniske uddannelser og brancher.

Fx er der over 200 legater inden for landbrugsuddannelsen.

Sådan finder du legater

Der findes flere forskellige legathåndbøger og bureauer, som specialiserer sig i at hjælpe studerende med at finde legater. De største databaser er:

Sæt god tid af

Enhver fond uddeler legater til bestemte formål nedskrevet i et "fundats". Det er gavnligt at sætte god tid af til at lede efter legater, der matcher projekt eller uddannelse bedst muligt.

Du kan modtage legater ud fra en lang række personlige formål, fx din uddannelse, bopæl, forældres uddannelse/stilling, byer du har tilknytning til, organisationer du er medlem af osv.

Følgende er en guide baseret på erfaring og succes med at sikre legater til mange studerende.

Beløb og ansøgning

Legatportioner varierer, men ligger ofte på 15.000 kr.

Manglende opfyldelse af fondenes ansøgningsprocedurer kan medføre et forhåndsafslag, så det er vigtigt, at du er omhyggelig i din research og bruger anerkendte guides til at opbygge en korrekt ansøgning.

På følgende side kan du – mod betaling – få hjælp til at søge legater.

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden