Oplev uddannelsen

Landmand på HANSENBERG

FACILITETERNE PÅ UDDANNELSEN TIL landmand

Landmandsuddannelsen holder til på landet, hvor dyr- og jordbrugsuddannelserne har de mest optimale betingelser, nærmere bestemt på Vranderupvej 90 - som ligger ca. 9 km fra afdelingerne på Skovvangen og C.F. Tietgens Vej i Kolding.

Her ligger den økologiske gård med en besætning af jerseykvæg, der går i løsdriftsstald. I foråret danser køerne, når de bliver lukket ud på græs til Økodag.
Som det eneste sted i landet udbyder vi også uddannelsen til landmand med akvakultur, opdræt af fisk og skaldyr, derfor har skolen bl.a. et minirecirkuleringsanlæg til fiskeopdræt.

På adressen er der også malkerum og teorilokaler samt en bistro, hvor du enten kan købe mad eller nyde din egen madpakke.

Faciliteterne og arbejdet med køerne og kalvene giver dig nogle af de bedste rammer under din uddannelse til landmand.

Du kan evt. bo på vores skolehjem, som ligger på Skovvangen 26 og 30 – og på Bertram Knudsens Vej 39. Vi har plads til 359 elever. Der er busforbindelse fra C.F. Tietgens Vej til Vranderupvej 90 - med bus nr. 253, se mere på www.sydtrafik.dk.

En kort introduktion til akvakultur

ØKOLOGISKE KØER OG KALVE ER NATACHAS KARRIEREVALG

Da Natacha Phillip i august 2021 startede på Grundforløb 1 på HANSENBERG, var det planen, at hun ville uddanne sig til dyrepasser – enten med specialet hestemanager eller dyr i zoologiske anlæg.

Men på HANSENBERGs adresse i Vranderup – hvor der findes både en zoologisk have og flotte faciliteter for heste – holder landmandsuddannelsen og 75 økologiske jerseykøer også til. For et par år siden omlagde HANSENBERG sit konventionelle landbrug til et økologisk et af slagsen, og Natacha Phillip besluttede sig hurtigt for at skifte karrierespor:

”På HANSENBERG spiller dyrevelfærd en stor rolle, og det betyder meget for mig. Da jeg så kom ned på gården, begyndte jeg at holde af de her køer. Samtidig vil jeg rigtig gerne arbejde med økologi, for jeg kan godt lide det der med, at køerne kommer på græs”.

GLAD HVER DAG

Karrierevejen kender Natacha Phillip da også helt sikkert:

”Fremtiden for mig er inden for økologisk landbrug. Efter folkeskolen var der mange, der valgte den gymnasiale vej, men det her er det helt rigtige valg for mig. Jeg er glad for at være i lære her på gården, og jeg får svært ved at give slip på mine kolleger, når jeg er udlært”.

”På sigt overvejer jeg at blive driftsleder på en bedrift med kalve. Kalve er afhængige af en, og de er altid taknemmelige for at se en, og det bliver man bare selv glad over hver dag”.

Natacha Phillip har da også et godt råd til andre unge, der overvejer at gå landmandsvejen:

”Man skal bestemt ikke være bange for at gå ind i landbrugserhvervet som 16-17-årig. Det er bare at holde hovedet højt – og åbne munden, hvis der er noget, som frustrerer en i dagligdagen. Det at have en god dialog med sin arbejdsgiver er så vigtigt, for så fungerer det hele bare”.

STUDIEMILJØ

HANSENBERG har skabt et spændende miljø for læring og personlig udvikling for dig, der ønsker at tage et svendebrev - også for dig, der har valgt EUX.

HANSENBERG har både adresse på Skovvangen og C.F. Tietgens Vej, som ligger nær Kolding Storcenter, men også på Vranderupvej lidt uden for Kolding. 


ELEV PÅ HANSENBERG

Som HANSENBERGer bliver du en del af en hverdag, hvor mennesker lærer, modnes og spiller sammen på kryds og tværs symboliseret i vores logo af en dynamisk treenighed:

Eleverne, skolen og virksomhederne.

Vi ønsker, at vores elever har det godt på skolen og lærer så meget som muligt. 

Vi er sikre på, at det er mere udfordrende, sjovere og lettere at lære, når man har det godt med sig selv og andre.

Vi tror på, at team med personlige og faglige kontakter kan være med til at gøre vores skolemiljø bedre.

skolens FACILITETER

Som elev på HANSENBERG har du mange muligheder, vi har fx et makerspace, XHOUSE, som ligger på C.F. Tietgens Vej, hvor der er maskiner som 3D printere, laserskærer, UR5 robot, LEGO EV3 robotter, samt et værksted til bearbejdning af træ, plast og metal. I forbindelse med undervisningen er der flere af uddannelserne, der bruger faciliteterne i XHOUSE.

Du kan evt. bo på vores skolehjem som ligger på Skovvangen 26 og 30 - og på Bertram Knudsens Vej 1. Vi har plads til 359 elever.

Da vores uddannelser ligger på 3 forskellige adresser, så får de forskellige uddannelser de mest optimale betingelser. 

Gården, hestestaldene og den zoologiske have ligger på Vranderupvej ude på landet (ca. 9 km fra skolens adresse på Skovvangen). På samme adresse ligger også et moderne mediehus, hvor mediegrafikerne holder til, samt uddannelserne webudvikler og data- og kommunikation.

Auto- og VVS-værkstederne på C.F. Tietgens Vej er moderniserede i 2016, mens HANSENBERG Tekniske Gymnasium boltrer sig på Skovvangen, hvor der i 2021 blev bygget ny idrætshal, topmoderne undervisningskøkken, undervisningsrestaurant samt nye fitnesslokaler. På samme adresse har frisørerne deres egen mega-salon, og tandklinikassistenterne har deres egen klinik.

Nyhedsarkiv



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden