10. klasse på HANSENBERG

Du får mange muligheder

Har du lyst til en uddannelse, hvor du arbejder både fagligt og teoretisk på et højt niveau?

HANSENBERG 10 er for dig, som vil mere end bare 10. klasse.

Det er for dig, som fremadrettet tænker at tage en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.

På HANSENBERG kan du tage 2 forskellige 10. klasser

HANSENBERG 10 eller HANSENBERG Erhvervsfaglige 10. klasse

Hos os kan du kombinere 10. klasse med erhvervsuddannelsens Grundforløb 1.
Det vil sige, at du på 1 år gennemfører en 10. klasse og det første grundforløb.

Vi har én gennemgående linje på HANSENBERG10 i Kolding. Her får du mulighed for at udvikle dine færdigheder, samtidig med at du får indsigt i forskellige håndværksfag og udvikler dine kreative sider. Linjen byder på både teknologi, medier og innovation.

Du får indblik i kulturen, miljøet og dagligdagen på erhvervsuddannelserne, så du kan finde ud af, om det er noget for dig.


Efter HANSENBERG 10 kan du vælge at starte direkte på Grundforløb 2, hvis du beslutter dig for at tage en erhvervsuddannelse. Du har frit valg mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2. 

Vær dog opmærksom på, at nogle af uddannelserne har adgangsbegrænsning, hvilket betyder at du skal have en elevplads eller søge en kvoteplads, inden du kan starte.

Det er fx en stor fordel at have en håndværkeruddannelse, hvis du vil læse videre til arkitekt eller ingeniør.

Uddannelserne, som du præsenteres for i løbet af året, er følgende:

  • automekaniker
  • vvs'er
  • tømrer
  • elektriker
  • teknisk designer 
  • medier, herunder:
    webudvikler
    mediegrafiker og
    datatekniker.

Alle disse uddannelser kædes sammen til et år

Denne kombination af erhvervsfaglige og almene fag vil gøre dig klogere på dit uddannelsesvalg.

Du bliver klar til at vælge mellem en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Adgangskrav til HANSENBERG 10

Adgangskravene er de samme som på en almindelig erhvervsuddannelse. Du skal være vurderet uddannelsesparat, have bestået 9. klasse og have et karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik fra 9. klasse

Bemærk

HANSENBERG 10 giver ikke adgang til EUX – Vælg i stedet HANSENBERG Erhvervsfaglige 10. klasse

HANSENBERG Erhvervsfaglig 10. klasse

Er for dig der ønsker at tage en ordinær 10. klasse, i et erhvervsfagligt miljø.

Du opnår kvalifikationer til at starte direkte på EUD og alle gymnasiale uddannelser også EUX. Du vil opleve at en del af undervisningen tilrettelægges på en måde, hvor du kommer til at møde de forskellige faglige områder, som vi har på HANSENBERG.

Den ordinære 10. klasses særlige kendetegn er at du kan starte direkte på EUX GF 1 fra august måned, efter endt 10. klasse. Og med det vidensniveau du har opnået i de almene fag, vil du have et godt udgangspunkt for at komme igennem den erhvervsuddannelse eller gymnasiale uddannelse, du måtte ønske.

Adgangskrav til HANSENBERG Erhvervsfaglig 10. klasse

Du skal have gennemført 9. klasse.

I begge vore 10. klasse lægger vi vægt på den gode opstart på HANSENBERG

Op til sommerferien inviterer vi dig til en samtale med en af dine kommende lærere, hvor vi taler om dine forventninger og skolens forventninger til dig. Vi taler om dit standpunkt i dansk og matematik eventuelle behov, som kan være relevante for dit uddannelsesforløb.

Fast base

Vore 10. klasser har fast base i et område, hvor du har let adgang til skolens mange værksteder. Det er også her, elever på erhvervsuddannelserne undervises. Det sikrer en tryg overgang til dagligdagen på en stor erhvervsskole.

XHOUSE

XHOUSE er et kreativt eksperimentarium for alle, der elsker at udvikle, skabe og tænke ud af boksen. I 10. klasse får du rig lejlighed til at se idéer blomstre, fx gennem projektarbejde.

Du får adgang til 3D-printere, laserskærere, droner, avanceret robotteknologi samt et værksted til bearbejdning af træ, plast og metal.

Måske går du hjemme i garagen og arbejder med en god idé? XHOUSE tilbyder også rådgivning og hjælp til at udvikle din egen personlige idé til et produkt eller prototype.

Studieture

Der vil i løbet af skoleåret være planlagt studieture til både ud- og indland. Dette betyder, at du skal forvente en egenbetaling på ca. 3.100 kr. Der vil være mulighed for at betale i rater.

Lærerne på HANSENBERG

Lærerne tilknyttet 10. klasse på HANSENBERG er vant til at koble teori og praksis, og flere har både en erhvervsuddannelse og en læreruddannelse. Du vil møde lærere, som vil dig!

Hvad enten du er stærkest til det teoretiske eller det praktiske, kan vi på HANSENBERG tilpasse undervisningen til dig og din måde at lære på.

Lærerteamet fokuserer på:

  • Faglig inspiration og udvikling af den enkeltes potentialer
  • Dine individuelle læringsmål
  • Et udfordrende læringsmiljø, hvor tætte relationer er centrale
  • Forældresamarbejde, som sikrer eleven et netværk, der støtter, når det går rigtig godt, og når det er svært.

Ude i værkstederne står faglærerne klar til at undervise, demonstrere de færdigheder, du skal tilegne dig, og vejlede dig, når du skal løse opgaver. De har erhvervserfaring fra branchen og kan forklare dig, hvorfor du skal lære noget bestemt, og hvordan du kan bruge det i praksis.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du er motiveret til at lære og har lyst til at deltage aktivt i en undervisning, som er eksperimenterende.

Du bliver inspireret af at arbejde ud fra høje standarder og bidrager gerne til at skabe et motiverende læringsmiljø – både i de traditionelle skolefag, og når du arbejder ude i værkstederne.

efter 10. klasse på HANSENBERG

  • Du kan tage erhvervsuddannelsernes Grundforløb 2 – vælg mellem flere end 100 forskellige
  • Vælge en af de gymnasiale uddannelser – STX, HTX, HF, HHX

Optagelse og uddannelsesstart

Optagelse

Søg ind via optagelse.dk

Uddannelsesstart

10. klasse starter op i august 2019

Har du spørgsmål?

Kontakt HANSENBERGS vejledning på www.hansenberg.dk/vejledning/

Eller alternativt

Skolechef Dan Zielke

  • Dan Zielke

    Ledelse/Stabsfunktioner
    Skolechef for Teknia og Designia og 10.kl
    Tlf. +4579320105
    dz@hansenberg.dk

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden