Salon HANSENBERG

Stedet for vask, klip og farve

sALON hansenberg

Stedet for vask, klip og farve

 

Eleverne er i fuld gang med deres uddannelse

Som led i en forsøgsordning med åben salon på skolen kan du booke tid på HANSENBERG.


Hvis du vælger vores salon til din hårbehandling, er det vigtigt at huske, at vores kreative klippere er under uddannelse, hvilket betyder, at de enkelte salonfunktioner kan tage længere tid end i en almindelig salon.

Har du en dosis tålmodighed, kan vi til gengæld love, at der altid er en udlært frisør lige i nærheden, så eleverne guides i den rigtige retning.   

Åbningstid

Salon HANSENBERG tager imod kunder, der har bestilt tid, hver tirsdag kl. 8.30-15.00.

Tidsbestilling

Mandag og fredag kl. 8.30-12.00 kan du ringe til vores salon og bestille tid til den efterfølgende tirsdag.

Ring til Tina Sundahl på telefon 2447 8407

- og fortæl om alt det, du ønsker at få lavet, så finder Tina den elev, som kan hjælpe med det, du har brug for.

Vi har brug for din forståelse

Vi vil gerne give vores elever den bedst mulige uddannelse og samtidig yde rigtig god service for Salon HANSENBERGs kunder – de 2 ting kan desværre spænde ben for hinanden.

For at give eleverne den bedst mulige uddannelse kan de – i kortere eller længere perioder – komme i praktik hos områdets frisørsaloner. Det er rigtig god træning for eleverne, men for salonens kunder er det selvfølgelig ærgerligt, at vi i perioder ikke har elever i salonen.

 

Afbud efter tidsbestilling

Hvis du bliver forhindret, vil vi bede dig afbestille, så vi kan nå at finde en ny kunde til eleven.

Er du så uheldig, at vi ikke kan opfylde dine ønsker til vask, klip, permanent eller andet, gør vi, hvad vi kan for at ringe eller sende en sms, så du ikke kommer forgæves.

Priser

Det er ikke dyrt at få håret ordnet i Salon HANSENBERG. Priserne dækker omkostningerne.
En klipning koster 125 kr.
Farvning af kort hår koster 150 kr.
Kontakt venligst Tina for yderligere priser.

Adresse:

Salon HANSENBERG
Skovvangen 28
6000 Kolding

 

Salon HANSENBERG er en del af skolens nye Praktikcenter

Elever, som endnu ikke har fundet en praktikplads efter afsluttet grundforløb, eller elever, som har været uheldige at miste deres læreplads, har mulighed for at gøre deres uddannelse færdig i HANSENBERGs Praktikcenter.

Når eleverne har praktikperioder er de fysisk på skolen, men alt fungerer, som havde de praktikplads i en virksomhed.

I Praktikcentret udarbejder eleven sammen med sin instruktør en personlig profil og en uddannelsesplan for det samlede praktikforløb, som kan give overblik over, hvilke praktikmål eleven skal opnå.

Eleverne i Salon HANSENBERG er en del af Praktikcentret

Dygtige elever

Susanne Schmidt Hansen er både praktikpladskonsulent og faglærer, og hjælper eleverne kommer ud i kortere og længere praktikforløb i virksomhederne, så det vil være meget forskelligt, hvor mange elever, der er på skolen.

Læs mere om HANSENBERGs praktikcenter her.

Du er velkommen til at kontakt Susanne Schmidt på telefon 7932 0369, hvis du har supplerende spørgsmål om Praktikcentret.   

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden