Uddannelse er nomineret til prestigefyldt pris - Auto Awards

Du kan nå det endnu 😊 der er stadig pladser på flere uddannelser, der starter til januar

Vejen til drømmejobbet - 1

Uddannelse er nomineret til prestigefyldt pris - Auto awards 2023

Det kører for personvognsmekanikeruddannelsen på HANSENBERG.

Uddannelsen er nemlig nomineret i kategorien ”Årets tekniske uddannelse” ved Auto Awards 2023

Auto Awards’ formål er at fremhæve og hædre aktører i den danske autobranche, som gør en signifikant forskel – og som sætter en høj standard til inspiration for hele branchen.

Og nomineringen betyder da også meget for HANSENBERG, fortæller uddannelsesleder Lars Ravn Hansen:

”Den er et kvalitetsstempel og en indikation på, at vi har nogle af landets bedste undervisere, der formår at være innovative og nytænkende i forhold til at skabe den bedste uddannelse for personvognsmekanikere. Vores undervisere er vores største aktiv”.

”Vi giver eleverne et fagligt stærkt fundament, hvor alsidighed, den nyeste viden og gode faciliteter er omdrejningspunktet”.

Lars Ravn Hansen fremhæver også samspillet med lærepladserne:

”I vores samarbejde med virksomhederne er kvalitet, ordentlighed og god kommunikation helt centrale elementer, hvilket også tydeligt ses i vores virksomhedstilfredshedsundersøgelser”.

 

 

Du kan være med til at sikre, at personvognsmekanikeruddannelsen på HANSENBERG får prisen som ”Årets tekniske uddannelse”!

 

For på www.autoawards.dk kan du frem til den 19. november klokken 12.00 stemme på HANSENBERG.

 

Du kan også bruge QR-koden her til at afgive din stemme 😊

 

Auto Awards 2023 finder sted tirsdag den 21. november i Cirkusbygningen i København, hvor Anders Breinholt er årets konferencier.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden