Tæt løb om prestigefyldte priser

Årets elevteam 2021

I alt 16 kokke- og tjenerelever var med i La grande finale ved Årets elevteam 2021 på HANSENBERG, og de leverede alle formidable præstationer.

Michelle Teilmann Jensen og Martin Bjerregaard tog sejren hos kokkeeleverne, og på sejrspodiet fik de selskab af tjenereleverne Yeslin Kvorning og Rasmus Madsen.

Tæt løb om prestigefyldte priser

Årets elevteam

2021

Vinderne af Årets elevteam 2021, kokke- og tjenerteamet

Vinderne af Årets elevteam 2021 på HANSENBERG: Yeslin Kvorning (t.v.), Rasmus Madsen, Michelle Teilmann Jensen og Martin Bjerregaard.

Det var præstationer på højeste niveau, som kokke- og tjenerelever tirsdag diskede op med på HANSENBERG.

Efter flere måneders træning stod otte kokkeelever og otte tjenerelever nemlig i La grande finale ved Årets elevteam 2021, og efter knap ni intense finaletimer kunne Yeslin Kvorning, der er i lære hos Comwell Kolding, og Rasmus Madsen fra Restaurant Den Hvide Hest lade sig krone som HANSENBERGs bedste tjenerelever.

Blandt HANSENBERGs kokkeelever var det Michelle Teilmann Jensen, hvis læreplads er Den Blå Café, og Martin Bjerregaard fra Restaurant MeMu, som med tre smukke og velsmagende retter havde lagt i ovnen til en sejr.

”Det er forløsende. Det går stærkere, end man lige regner med, og vi klarede et par feberredninger undervejs. Det er bare lækkert at stå som vindere, og det er en god afslutning på det hele. Det viser, at al den tid, man har brugt på det, har givet pote”, forklarer Michelle Teilmann Jensen – og siger om det at være i finalen: 

”Det er nervepirrende, men det er også fedt, fordi der er så meget læring i træningsaftenerne op til finalen. Man får en masse ud at være med – processen er det vigtigste”.

Michelle Teilmann Jensen og Martin Bjerregaard sætter slutspurten ind, og lægger sidste hånd på de smukke desserter.

Nerver på

Efter sejren var der også både store smil og glædestårer fremme hos Yeslin Kvorning:

”Det er helt vildt. Jeg havde ikke regnet med det, for vi har haft så mange nerver”.

Ud over æren, et diplom og en vandrepokal kunne hver vinder tage fra konkurrencen med et gavekort på 5.000 kroner til KEN STORKØKKEN.

Andenpladserne gik til tjenereleverne Martin Laursen fra Restaurant Knapp og Simon Vejsholt fra Comwell Kellers Park samt til kokkeeleverne Andreas Møller Thomsen, der er i lære på Trinity Hotel & Konference Center, og Mathias Palmelund Kramer fra Hotel Hedegaarden.

Alle fire kan nu se frem til en gourmetmiddag på Michelin-restauranten Ti Trin Ned i Fredericia.

Yeslin Kvorning og Rasmus Madsen serverer ost for gæsterne.

Træning og fordybelse

Deltagerne ved Årets elevteam har i de seneste måneder deltaget i et træningsforløb, hvor kompetente faglærere og gæstelærere har undervist og inspireret deltagerne i konkurrencetemaerne – eksempelvis i desserter med rom og mixologi. Også hos lærepladserne og i fritiden er der blevet trænet.

Ved at deltage i Årets elevteam får HANSENBERG-eleverne således chancen for at fordybe sig og lære mere på en anderledes måde – noget, som skolechef ved Vitia på HANSENBERG Kirsten Grosen Poulsen italesatte ved slutningen af finalen:

”I har vist det, som er den allervigtigste forudsætning for at opnå faglig dygtiggørelse, for I har nemlig vist viljen til at ville”.

”Men I har også opnået en bevidsthed om, at faglig dygtiggørelse ikke kommer af sig selv. Det kræver vedholdenhed – og træning, træning og atter træning”.

Ved La grande finale bliver kokketeams ved lodtrækning sammensat med tjenerteams – og sammen skal de fire dygtige elever få det hele til at spille før og efter gæsternes ankomst. 

Samarbejde på højeste plan er med til at sikre Michelle Teilmann Jensen og Martin Bjerregaard sejren.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden