Symbolsk spadestik markerer start på nyt byggeri

Sådan forholder vi os på HANSENBERG

læs mere om Coronasituationen

Uddannelsesmiljøet på HANSENBERGs brancheskole Vitia og HANSENBERG Tekniske Gymnasium får et markant løft.

Torsdag eftermiddag skete det, som vi havde set frem til længe.

Det var nemlig blevet tid til at tage første spadestik til en ny bygning, der kommer til at indeholde en multihal til både sport og arrangementer, et undervisningskøkken til kokkeeleverne samt en restaurant til tjenereleverne.

Det var direktør på HANSENBERG Morten Kaj Hansen og næstformand i bestyrelsen Grethe Andersen, der sørgede for at få spaden i jorden.

”Jeg glæder mig over beslutningen om at få mere kapacitet, for det er der brug for. Der kommer et køkken, som kan fungere i forhold til den virkelighed, der venter kokke- og tjenereleverne”, siger Grethe Andersen med henvisning til, at der lige nu bliver bygget mange nye hoteller og restauranter i Syddanmark og resten af landet.

”De nye faciliteter kommer til at højne kvaliteten af undervisningen, og det bliver endnu mere attraktivt at uddanne sig. Samtidig skaber vi de rigtige rammer til at møde den efterspørgsel, der er på kvalificeret arbejdskraft i restaurationsbranchen”, tilføjer hun.

Den nye bygning, som den grafiske illustration her viser, kommer til at ligge i direkte forbindelse med HANSENBERGs eksisterende bygninger på Skovvangen 28 i Kolding.

Positiv udvikling fortsætter

Inden for de senere år er undervisningsmiljøerne på HANSENBERGs øvrige adresser blevet opgraderet, og Morten Kaj Hansen glæder sig over, at turen nu er kommet til Skovvangen:

”Det er ønsket om at opkvalificere vores uddannelsesmiljø inden for HANSENBERG Tekniske Gymnasium og brancheskolen Vitia, der nu går i opfyldelse. Restaurationsbranchen oplever markant vækst i disse år, og vi positionerer os som en erhvervsskole, som med faglært arbejdskraft og elever kan bidrage til, at den positive udvikling fortsætter”.

Gastronom- og tjeneruddannelserne er begge fordelsuddannelser. Det vil sige uddannelser inden for fag, hvor arbejdsgiverne forventer et særligt stort behov for medarbejdere.

Kokke- og tjenerelever har derfor rigtig gode karrierekort på hånden.

Eleverne på fitnessuddannelsen, fra skolehjemmet og på HANSENBERG Tekniske Gymnasium kan især se frem til at tage den nye multihal i brug.

Historisk spade

Første spadestik var et symbolsk et af slagsen i forbindelse med et stort fællesmøde for alle HANSENBERGs medarbejdere, for gravemaskinerne har allerede været i gang i nogle dage på matriklen. Spadestikket blev taget med den samme spade, som blev anvendt i 2000, da man ved et lignende arrangement satte gang i byggeriet af skolebygningen på Skovvangen.

Efter planen rykker eleverne ind i den nye bygning i efteråret 2020.

Direktør på HANSENBERG Morten Kaj Hansen og næstformand for bestyrelsen Grethe Andersen hjalp hinanden med at tage første spadestik – i øvrigt med den samme spade, som blev anvendt for 19 år siden, da den daværende direktør satte gang i byggeriet af skolebygningen på Skovvangen.

Fakta

  • Bygningen bliver i to etager på i alt 2.400 kvadratmeter.
  • Den kommer til at ligge i forlængelse af skolens eksisterende bygning på Skovvangen 28.
  • Hovedelementerne bliver en multihal, et undervisningskøkken og en restaurant.
  • Brugergrupper på HANSENBERG har været med til at beslutte, hvad bygningen skal indeholde.
  • Byggeriet kommer til at koste cirka 50 millioner kroner.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden