Stor interesse for uddannelser med fremtid

Uddannelse med fremtid er et populært ønske hos mange

Mange valgte at bruge tirsdag eftermiddag på at se nærmere på en lang række erhvervsuddannelser - og på skolens moderne og innovative faciliteter - da HANSENBERG i Kolding holdt Åbent Hus.

Uddannelse med fremtid er et populært ønske hos mange.

I hvert fald var der stor interesse for at høre mere om de erhvervsfaglige uddannelser, da skolen tirsdag eftermiddag holdt Åbent Hus på tre adresser. Her var der rig mulighed for at komme helt tæt på en bred vifte af uddannelser.

En af de mange besøgende var 24-årige Rikke Kristensen, der havde taget turen helt fra Aars i Vesthimmerland for at være med. Hun var kommet for at høre om uddannelsen til tandklinikassistent: 

"Jeg vil gerne arbejde med mennesker, og jeg har et kæmpestort service- og omsorgsgen. Mange har en skræk for tandlæger, men der er altså også noget velvære ved tandpleje. Og som klinikassistent møder man mennesker fra alle samfundslag, og det tiltaler mig meget".

Der var masser af aktivitet på HANSENBERGs tre adresser, hvor nuværende elever arbejdede med projekter og fortalte om de mange forskellige muligheder.

Elever i øjenhøjde

Nuværende elever, vejledere, undervisere og praktikpladskonsulenter stod klar til at svare på spørgsmål fra alle de besøgende.

"Det er vidt forskellige ting, vi bliver spurgt om. Det er lige fra adgangskrav til spørgsmål om personlig tandhygiejne", fortalte tandklinikassistentelev Susanne Jørgensen, der var elevguide under arrangementet.

For elevguider fungerer godt ved eksempelvis Åbent Hus, forklarede skolechef ved Vitia på HANSENBERG Kirsten Grosen Poulsen:

"Vi har valgt at bruge elevguider, fordi det er godt, når nye elever møder nuværende elever, der i øjenhøjde kan fortælle om vores fantastiske uddannelser".

Flot indtryk

Mange spørgsmål blev også besvaret i deciderede undervisningssituationer. Rundt om på skolen arbejdede elever nemlig med projekter, så de besøgende fik et førstehåndsindtryk af skolens moderne og innovative faciliteter.

"Det har været mega fedt at se stedet. Det er nyt og stort. Jeg overvejer både en uddannelse til mediegrafiker og EUX. Jeg vil gerne bruge min kreative side - og bruge hænderne til at udvikle noget", sagde Victoria Skou Larsen fra Billund, der var på besøg med sine forældre.

Kloge hænder

Og i Danmark er der i den grad brug for kloge hænder. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at Danmark i 2025 står til at mangle 70.000 erhvervsfagligt uddannede.

Ved arrangementets afslutning var Kirsten Grosen Poulsen også godt tilfreds med fremmødet:

"Vi har oplevet, at Åbent Hus-arrangementet har været godt besøgt. Det er glædeligt, at der er flere, som er her for at se huset i gang".

Tirsdagens Åbent Hus var primært målrettet potentielle elever, der kan starte på uddannelse til januar 2018.

17-årige Victoria Skou Larsen var på besøg med sine forældre. Når hun er færdig med 10. klasse, søger hun ind på uddannelsen til mediegrafiker på HANSENBERG

  • Se flere billeder fra dagen her


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen.

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden