Skoleelever kom helt tæt på fremtiden
Skoleelever kom helt tæt på fremtiden
Under Prøv et fag for 4.-7. klasse den 22. april 2023
Når man er 11 år gammel eller deromkring, kan det være temmelig svært at vide, hvilken karrierevej der er den rigtige for en.
Men når HANSENBERG holder Prøv et fag, kan skoleelever se skolens faciliteter og værksteder – og helt bogstaveligt få uddannelser og muligheder i hænderne. Og derved måske spore sig ind på, hvad man vil arbejde med i fremtiden.
Og lørdag har der igen været Prøv et fag på alle HANSENBERGs tre adresser, hvor elever fra 4.-7. klasse sørgede for, at der var masser af aktivitet.
En af de elever, der sammen med sin far nok havde taget den længste køretur for at være med, var 11-årige Sofie Bæch Rasmussen fra Viborg.
Hendes mor havde via Facebook hørt om arrangementet, og det var Sofie Bæch Rasmussen glad for. Hun overvejer nemlig at tage en landbrugsuddannelse, når den tid er, så det lå lige for at besøge HANSENBERGs økologiske malkekvægsbesætning.
”Det er sjovt at være her. Jeg bor inde midt i Viborg, men jeg kan godt tænke mig at blive landmand og arbejde med kalve, når jeg bliver ældre”, fortalte hun.
Mange tak til alle, der kiggede forbi HANSENBERG til Prøv et fag😊
Lørdag den 28. oktober arrangerer vi igen Prøv et fag – denne gang for elever i 4.-10. klasse.
- Tilmeld dig en SMS-reminder og få besked, når der åbnes for tilmelding
Pressekontakt
For mere information kontakt
Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen
alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583