Politik til diskussion i klasselokalet

Demokratiets dag

Demokratiets dag

Det gav anledning til masser af debat, da demokrati kom på skoleskemaet.

Det er efterhånden blevet en tradition, at elever på Grundforløb 1 (GF1) i løbet af efteråret deltager i Demokratiets dag på HANSENBERG.

Torsdag den 24. september havde GF1-elever fra brancheskolerne Vitia og Organia derfor demokrati på skoleskemaet. På HANSENBERGs adresse på Vranderupvej var eleverne delt op klassevis, og de fik oplæg fra andre unge, der er politisk aktive.

Og den noget utraditionelle skoledag faldt i god jord hos Natasja Rask Gustafsson, der er gang med uddannelsen kok med EUX:

”Jeg kan rigtig godt lide politik. Hvis jeg havde mere tid, ville jeg gerne melde mig ind i et parti. Jeg kan godt lide at diskutere og høre andres meninger – uden at det skal gå hen og blive en stor diskussion som ’nej, det er dig, der tager fejl’. Her får jeg lov til at komme med mine meninger, som måske ikke altid bliver hørt blandt vennerne, fordi de ikke er enige. Men jeg viser til dagligt, hvilken politisk side jeg er på – og jeg har taget den helt rigtige trøje på i dag”, sagde Natasja om sit blå farvevalg.

 

Eleverne skulle i løbet af dagen tage stilling til en lang række spørgsmål. For eksempel om topskatten skal fjernes – eller om prisen på cigaretter skal stige.

Åbner op for politiske holdninger

Enige rent politisk var Natasja og sidekammeraten Cecilie Würfel – der har taget hul på uddannelsen til tjener med EUX – overhovedet ikke. Men i lighed med Natasja satte Cecilie også pris på muligheden for at tale om politik:

”Jeg kan godt lide at diskutere med venner og familie i hverdagen. Jeg har ikke tænkt mig at engagere mig i et politisk parti, men jeg vil gerne give min stemme, når der er valg. I dag kan kammeraterne så se, hvilke politiske holdninger man har, for dem taler vi ikke rigtig om til dagligt”, forklarede Cecilie.

Eleverne skulle i løbet af dagen tage stilling til en lang række spørgsmål. For eksempel om topskatten skal fjernes – eller om prisen på cigaretter skal stige.

På det hold, som Natasja og Cecilie var på, var det Emil Smidt og Maria Georgi Sloth fra henholdsvis Venstres Ungdom og Radikal Ungdom, der stillede spørgsmålene. Og de fik også en masse ud af besøget, fortalte Maria Georgi Sloth:

”Det er så fedt at komme ud at snakke med andre unge. Vi får input fra nogen, der ikke på forhånd har taget stilling til en række politiske spørgsmål”.

Demokratiets dag er et samarbejde mellem Dansk Ungdoms Fællesråd, Fagbevægelsens Hovedorganisation og HANSENBERG.

Cecilie Würfel (t.v.) og Natasja Rask Gustafsson lagde ikke skjul på, at de ikke var enige rent politisk, men begge var glade for at få mulighed for at drøfte forskellige holdninger.

  • Fakta om Grundforløb 1

    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse (eller senest 2 år efter) – kan du begynde på Grundforløb 1.

    Specielt for Grundforløb 1

    På Grundforløb 1 prøver du kræfter med et udpluk af erhvervsuddannelser, der har fagligt fællesskab i den fagretning, som du har valgt. Her får du almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du skal fortsætte med. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.

    Efter Grundforløb 1 kan du frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2 – uanset hvilken fagretning du vælger.

    Inden du starter på Grundforløb 1, vælger du mellem 3 hovedområder:


    Derefter vælger du en fagretning, hvor du kommer til at gå sammen med andre, som har valgt den samme retning.

    Fagretningen behøver ikke at høre under det valgte hovedområde – du har frit valg mellem alle fagretninger, der udbydes på HANSENBERG.

    Vælg mellem følgende 7 fagretninger, som åbner døren til over 100 erhvervsuddannelser:


    Grundforløb 1 varer 20 uger (½ skoleår) og giver dig de nødvendige kompetencer for at fortsætte på Grundforløb 2.

    Grundforløb 1 starter altid op i august, og enkelte starter også i januar. 
    Se startdato under den enkelte uddannelse


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden