Personvognsmekaniker

Mads Vestergaard

Medaljemodtager 

Personvognsmekaniker Mads Vestergaard

Hvis man spørger personvognsmekaniker Mads Vestergaard om, hvad det bedste ved hans fag er, falder svaret uden tøven:

”Jeg har aldrig en øvdag. Det er det fag, jeg interesserer mig for, og jeg er glad, når jeg står op om morgenen. Det betyder rigtig meget”.

Det lå ellers ikke i kortene, at Mads skulle være mekaniker. Efter sin studentereksamen havde han planer om at uddanne sig til bygningsingeniør.

Men bygninger blev byttet ud med biler.

”Jeg hjalp en kammerat med at sætte en gammel bil i stand. Min kammerats bedstefar foreslog, at jeg skulle søge en læreplads hos Aunsbjerg i Kolding, hvor han kendte en mekaniker. Der tog jeg så op dagen efter, og efter en uges prøveperiode kunne jeg starte. Og det er bare det bedste sted at stå i lære – man finder ikke et bedre sted”, fortæller Mads og tilføjer:

”Jeg fik simpelthen verdens bedste læremester. Han har været i branchen i 31 år, så han er god at stå ved siden af. Det er alfa og omega at stå sammen med en, der vil lære fra sig. Det er altafgørende for, at man bliver bidt af det”.

Bidt af Aunsbjerg er Mads stadig, for han arbejder fortsat i virksomheden – nu som udlært mekaniker.

Meddelelsen om, at han er en af årets medaljemodtagere, fik Mads, mens han var på ferie.

”Beskeden så jeg i min e-Boks, og så tænkte jeg ’fedest’, for der er godt nok mange dygtige mekanikerelever. Jeg var oppe imod nogen, der var rigtig gode til at have hovedet med. Men jeg synes også, at jeg selv har givet den en skalle”.

”For det første møder jeg altid op og er frisk og nysgerrig. Gåpåmod er nøgleordet for det hele. Man kan læse sig til meget, men hvis man interesserer sig for det, siver det helt naturligt ind. Og så er lærerne på HANSENBERG bare drønhamrende dygtige. De er guld værd på skolen”, siger Mads.

Mads: "Gåpåmod er nøgleordet for det hele. Man kan læse sig til meget, men hvis man interesserer sig for det, siver det helt naturligt ind."

Mads Vestergaard

  • Personvognsmekaniker 
  • Læreplads: Aunsbjerg Kolding A/S
  • Alder: 26 år


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden