Montøruddannelse med muligheder

Kom til Åbent Hus den 26. januar > uddannelsesstart august

Læs mere om Åbent Hus

Patrick Enevoldsen og Mikkel Lund Nissen arbejder begge hen imod at blive personvognsmekanikere, og for kort tid siden var de til montørprøve.

De er begge godt i gang med uddannelsen til personvognsmekaniker, men nu kan de også efter 3. hovedforløb kalde sig for personvognsmontører.

Forleden var Patrick Enevoldsen og Mikkel Lund Nissen nemlig til montørprøve i autoværkstederne på HANSENBERG.

”Det kunne gå bedre, men det kunne også gå værre. Det er sjovt at prøve, for man bliver bedre forberedt til svendeprøven”, fortalte Mikkel Lund Nissen, da han var kommet godt i gang med prøven.

”Det er sjovt at prøve, for man bliver bedre forberedt til svendeprøven”, konstaterede Mikkel Lund Nissen.

Arbejdet giver resultat

Patrick Enevoldsen kaldte montørprøven for ”nervepirrende”:

”Jeg kæmper for det her – og er der noget, man virkelig gerne vil, skal man nok komme igennem det. Det bliver dejligt at få papir på det, så man kan se, at arbejdet giver resultat”.

De to elever klarede montørprøven med flotte resultater, og de har begge planer om at køre videre på uddannelsen til personvognsmekaniker..

montøruddannelsen er Alsidig 

Mulighederne er mange, hvis man er uddannet personvognsmontør, fortæller faglærer ved Teknia på HANSENBERG Michael Krog Jensen:

”Autoværksteder efterspørger i stadig højere grad montører, fordi de får en medarbejder med et stort kendskab til biler. Uddannelsen drejer sig mest om undervognen af bilen, men eleven får en alsidig uddannelse med sig”.

Michael Krog Jensen forklarer, at alle elever i skolepraktik skal igennem montørprøven, men nogle mestre vælger, at deres lærling også skal tage den.

 

Autoværksteder efterspørger i stadig højere grad montører, fordi de får en medarbejder med et stort kendskab til biler.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen.

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden