Tobias designer sig igennem arbejdsdagen
Se ansøgningsfristen for uddannelsesstart til august
Vejen til drømmejobbet - 1Tobias Breinhold Skovdal er mediegrafikerelev på HANSENBERG, hvor han også er i skolepraktik.
Han elsker Photoshop og drømmer om at få arbejde på et reklamebureau.
Hvorfor har du valgt uddannelsen til mediegrafiker?
I 9. klasse går det op for mig, at Photoshop er en genial tidsrøver. Jeg sidder simpelthen og klipper folks hoveder ind på andres kroppe og bruger en stor del af fritiden på at lave grafik og design. På nettet finder jeg så frem til, at der er god mulighed for at "fotoshoppe" sig igennem arbejdsdagen som mediegrafiker. Derfor søger jeg ind på uddannelsen.
Hvad er det bedste ved faget?
Det må være de mange forskellige opgaver, man kommer ud for. Den ene dag kan det handle om branding, udvikling af logo og hjemmesidedesign. Den anden dag kan det være tekstopsætning, layout og typografi. Ikke én dag er ens.
Hvad synes du om at gå på HANSENBERG?
Det er fedt. Har jeg spørgsmål eller behov for hjælp, står der altid en lærer klar. Jeg har også fået en del nye bekendtskaber, mens jeg har været her.
Hvilke tanker har du om fremtiden?
Jeg håber på at få arbejde et sted, hvor jeg kan få lov til at tænke anderledes og udtænke et koncept fra start til slut. Det kan fx være et reklame- eller webbureau.
Valget er dit
HANSENBERG uddanner unge med skills. Skal du være den næste?
På HANSENBERG kan du vælge mellem et stort udvalg af erhvervsuddannelser
uddannelser på Grundforløb 1
uddannelser på Grundforløb 2
uddannelser på hovedforløb