Sakaria vil åbne somalisk restaurant

Mød kokkeelev Sakaria Saafi

Overvejer du at starte på uddannelse til januar 2018? Så kom til Åbent Hus den 10. oktober

Åbent Hus oktober 2017

For Sakaria Saafi er målet klart. Når han engang er udlært kok, vil han udbrede kendskabet til fremmede madkulturer – fx det somaliske køkken, som han selv er vokset op med.

Han er kokkeelev på HANSENBERG og lige nu praktikpladssøgende.

Hvorfor har du valgt uddannelsen til kok?

Jeg har længe kørt landet rundt med en salgsvogn og solgt shawarma, burger og andet fastfood på forskellige festivaler, fx Roskilde Festival.

Det har givet mig smag for madlavning. Nu vil jeg gerne udvikle mig og stå stærkere i branchen. Det har sine klare fordele at have en uddannelse i faget.

En af mine venner er selv færdigudlært kok fra HANSENBERG, og han har haft mange gode ting at sige om både skolen og uddannelsen.

 

Hvad er så det bedste ved faget?

Madlavning er en fascinerende størrelse. Når du laver en ret, kan du tilberede ingredienserne på 1000 forskellige måder. Det er fedt og udfordrende. Specielt når du får ros for at gøre det, fx fra en tilfreds kunde.

 

Hvilke tanker har du om fremtiden?

Jeg drømmer om at åbne egen restaurant. Temaet skal være fremmede madkulturer med udgangspunkt i det somaliske køkken, som jeg selv er vokset op med.

 

Hvad skal man overveje, før man bliver kok?

Som kok har man mange lange arbejdsdage, men det har jeg også selv haft, når jeg har rejst landet rundt.

Det er også et fysisk krævende arbejde, hvor travlhed og stress kan være en del af hverdagen. Man skal ikke vælge branchen, hvis man ikke kan håndtere stress.

 

Hvad er det sjoveste, du har oplevet på HANSENBERG?

Det må være alle arrangementerne. Selskabsdage. Når vi laver mad til rigtige gæster. Hvert år uddeler skolen HANSENBERG-medaljer til årets dygtigste elever, og der har vi været med til at tilberede og anrette maden. En rigtig sjov og lærerig oplevelse.

Valget er dit

HANSENBERG uddanner unge med skills. Skal du være den næste?

På HANSENBERG kan du vælge mellem en bred vifte af erhvervsuddannelser

109

uddannelser på Grundforløb 1

25

uddannelser på Grundforløb 2

14

uddannelser, du kan gøre helt færdig

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden