Mesteren bag 2 medaljemodtagere

HANSENBERG-medaljen 2020

Mesteren bag 2 medaljemodtagere

Motivet på fotoet her i opslaget er ikke et, du ser hver dag.

Til venstre står beslagsmed Ann-Sofie Elmholdt Juncker. Til højre står beslagsmed Erik Horpestad.

Og i midten står den mester, der har haft dem begge i lære. Manden hedder Martin Jensen, er indehaver af Sdr. Vejrbakken Beslagsmedie i Frederikshavn – og så har han nu for andet år i træk taget turen til Koldinghus, fordi en tidligere lærling har modtaget HANSENBERG-medaljen.

I år var medaljemodtageren Ann-Sofie, mens Erik Horpestad fik HANSENBERG-medaljen om halsen sidste år.

”Jeg er da pavestolt, og det er fantastisk at stå her igen. De gode resultater kræver, at eleverne er super motiverede – og det er vigtigt hele tiden at understøtte dem og give dem en tilkendegivelse af, at de gør det godt. Ann-Sofie og Erik brænder for faget – og de er næsten lige så gode, som jeg er. Bare med højere karakterer”, sagde Martin Jensen med et tydelig glimt i øjet under tirsdagens ceremoni på Koldinghus.

For det er åbenlyst for enhver, at de tre beslagsmede har haft et rigtig godt samarbejde, hvor der samtidig var plads til et godt grin i frokoststuen.

”Vi er ligeværdige, og det er vigtigt, at man føler, at man er en del af et team, så man har lyst til at hjælpe hinanden, hvis lokummet brænder”, forklarede Martin Jensen.

Og både Ann-Sofie og Erik mærker teamånden:

”Jeg var ikke nået hertil uden Martin. Jeg kunne simpelthen ikke have fået en bedre læreplads. Der er altid en god stemning, og vi er som en familie”, fortalte Ann-Sofie.

”Det er vigtigt at have en chef, der brænder for faget. Jeg er glad for at gå på arbejde hver dag”, supplerede Erik, der efter sin svendeprøve på HANSENBERG blev fastansat hos Martin Jensen.

Ann-Sofie arbejder nu som beslagsmed på Sjælland, hvor hun oprindelig stammer fra.

Formålet med HANSENBERG-medaljen er at hædre elever, som er gode forbilleder inden for netop deres fag.

De er udvalgt, fordi de eksempelvis har fået 12 til svendeprøven, har uddannelsens højeste gennemsnit på skolebeviset/eksamensbeviset – eller på anden måde har gjort sig fortjent til det.

Med medaljen følger et diplom og et legat på 5.000 kroner.

 

 

”Jeg er da pavestolt, og det er fantastisk at stå her igen. De gode resultater kræver, at eleverne er super motiverede – og det er vigtigt hele tiden at understøtte dem og give dem en tilkendegivelse af, at de gør det godt. Ann-Sofie og Erik brænder for faget – og de er næsten lige så gode, som jeg er. Bare med højere karakterer”, sagde Martin Jensen (i midten) med et tydelig glimt i øjet under tirsdagens ceremoni på Koldinghus.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden