Mekaniker modtager prestigefyldt lærlingepris

ML-prisen

Tobias Bjørnholdt blev af sine tidligere faglærere på HANSENBERG indstillet til Metalindustriens Lærlingepris – en pris, han fredag modtog ved et stort arrangement i Den Sorte Diamant i København.

Mekaniker modtager prestigefyldt lærlingepris

 

Kriterierne for at komme i betragtning til ML-Prisen er blandt andet et højt fagligt niveau – og at man har udmærket sig socialt og kollegialt.

Til sin svendeprøve på HANSENBERG opnåede han – med to rene 12-taller – en sølvmedalje, og så er han tilmed en rigtig god kammerat og kollega.

Den kombination er netop blandt kriterierne for at komme i betragtning til Metalindustriens Lærlingepris (ML-Prisen), og fredag modtog personvognsmekaniker Tobias Bjørnholdt den prestigefyldte pris.

”Det er da kæmpestort at blive anerkendt på den måde – at ens hårde arbejde bliver set”, siger Tobias Bjørnholdt, der var i lære ved Bayern AutoGroup Kolding A/S.

ML-Prisen går til 25 nyligt udlærte svende, der har udmærket sig både fagligt og socialt i deres tid på skolen og i virksomheden. Med andre ord går høje karakterer hånd i hånd med godt kammerat- og kollegaskab.

Og det er noget af et nåleøje, som Tobias Bjørnholdt har klaret sig igennem. Hvert år modtager Metalindustriens Uddannelsesudvalg flere hundrede indstillinger fra erhvervsskoler i hele landet. Samtidig indstiller HANSENBERG udelukkende tidligere elever i helt særlige tilfælde.

Tobias Bjørnholdts talent inden for mekanikerfaget havde da også sikret ham en plads ved DM i Skills 2021, men den store konkurrence blev desværre aflyst på grund af COVID-19-situationen.

Unikt forbillede

Sådan et helt særligt tilfælde er Tobias Bjørnholdt, hvilket tydeligt fremgår af indstillingen fra HANSENBERG, som altså har båret frugt:

”Tobias er en ener. Han går altid forrest og er meget motiveret for at hjælpe sine klassekammerater. Hans karaktergennemsnit understreger hans altid store interesse for faget – og lyst til at lære. Autobranchen bliver en kæmpe kapacitet rigere – uanset, hvilken hylde Tobias lander på", skiver faglærer Kim Askou Hansen blandt andet i indstillingen.

Den beskrivelse af prismodtageren er faglærer Kent Bøgelund Jakobsen, som også har været en af Tobias Bjørnholdts undervisere på HANSENBERG, helt enig i:

”Det unikke ved Tobias er, at han formår at være seriøs, mens han samtidig er en tillidsfuld person med en god portion humor. Han var med til at trække det faglige niveau op hos de andre elever, og jeg kunne se, at de så ham som et forbillede. Både på grund af hans personlighed og hans store faglige viden”.

Tobias Bjørnholdts interesse for biler kommer ikke fra fremmede, for hans far, Lasse Bjørnholdt, har selv været mekaniker og er i dag selvstændig synsmand.

Rivende udvikling

Tobias Bjørnholdts talent inden for mekanikerfaget havde da også sikret ham en plads ved DM i Skills 2021, men den store konkurrence blev desværre aflyst på grund af COVID-19-situationen.

Aflyst er hans store interesse for mekanikerfaget imidlertid så langt fra:

”Det er bare så fedt at være med i den rivende udvikling, der er i bilbranchen. Det er et fag, man hele tiden udvikler sig i, og det er spændende”, forklarer Tobias Bjørnholdt.

Han har – efter sin svendeprøve – startet sin egen virksomhed, TB AutoConsult:

”Jeg har specialiseret mig i kodning af primært tyske biler. Samtidig er jeg i gang med bilsynsuddannelsen og er ansat ved DEKRA”.

ML-Prisen blev uddelt i Den Sorte Diamant i København, og organisationerne bag prisen er Dansk Industri, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne, som sammen med Industriens Uddannelser fejrede metalindustriens nyuddannede talenter.

Kriterierne for at komme i betragtning til ML-Prisen er blandt andet et højt fagligt niveau – og at man har udmærket sig socialt og kollegialt. Lige før sin svendeprøve kiggede Tobias Bjørnholdt sammen med holdkammeraten Kristian Korgaard nærmere på HANSENBERGs helt nye elbil.

Lige før sin svendeprøve kiggede Tobias Bjørnholdt sammen med holdkammeraten Kristian Korgaard nærmere på HANSENBERGs helt nye elbil.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden