Mediegrafiker

Karoline Ribergaard Frederiksen

Medaljemodtager 

Mediegrafiker Karoline Ribergaard Frederiksen

I 2013 flyttede mediegrafiker Karoline Ribergaard Frederiksen fra Tønder til Kolding, fordi hun skulle læse til sygeplejerske i Vejle. Men karrierevalget var ikke det rigtige for hende.

”Jeg har altid været kreativ, men havde ikke tænkt over, at man kunne leve af det. På HANSENBERGs hjemmeside læste jeg om uddannelsen til mediegrafiker. Jeg søgte ind – og fik heldigvis en plads. Jeg er så glad for, at jeg foretog det uddannelsesskift”, mindes Karoline.

HANSENBERG-medaljen er ikke Karolines første medalje. Med svendeprøven tilbage i december 2019 fulgte nemlig en sølvmedalje.

”Det er ret sjældent, at nogen får sølv i mediegrafikerfaget, så først troede jeg slet ikke på det. Men det er super fedt at opleve, at det betaler sig at være passioneret og arbejde hårdt”.

For passioneret og hårdtarbejdende – det er Karoline.

”Jeg er sådan en, der skal huske mig selv på, at jeg skal have min søvn. For når jeg er i flowet, vælter ideerne bare ud, og så er klokken pludselig tre om natten. I starten af uddannelsen havde jeg nok svært ved at tøjle det, og så var jeg jo mega træt om morgenen. Det kan være en udfordring at huske de basale ting som at sove og spise, når man er helt opslugt af noget. Men det er jeg blevet meget bedre til at administrere, og det har været en stor del af udviklingen”.

Karoline har under sin uddannelse haft både sine skoleperioder og sin praktik på HANSENBERG:

”Faglærerne arbejder sindssygt godt sammen, og de brænder for det, de laver. Det er noget af det, der gør, at mediegrafikeruddannelsen på HANSENBERG har så høj kvalitet. Og så er Per Dann i skolepraktikken guld værd. Han gør sig umage med at ramme det, der sker ude i erhvervslivet. Man har rigtige opgaver for rigtige kunder, og det gør en kæmpe forskel, fordi det er motiverende”, siger Karoline og tilføjer:

”Per bakker virkelig op – og er der noget, der er svært, er han bare så god til at hjælpe. Han er virkelig et meget empatisk menneske – samtidig med at han forstår at presse en, så man finder ud af, hvad det er, man kan. Han hjælper en med personlig udvikling”.

Den personlige udvikling fortsætter for Karoline, for hun skal være mor til januar:

”Det er et helt nyt eventyr, som jeg nu vil bruge tid på, og så glæder jeg mig til at skulle ud og have noget jord under neglene bagefter”.

”Jeg har altid været kreativ, men havde ikke tænkt over, at man kunne leve af det. På HANSENBERGs hjemmeside læste jeg om uddannelsen til mediegrafiker. Jeg søgte ind – og fik heldigvis en plads" siger Karoline

Karoline Ribergaard Frederiksen

  • Mediegrafiker
  • Læreplads: HANSENBERG
  • Alder: 31 år


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden