Landmand med specialet akvakultur

Martin Norup Nielsen

Medaljemodtager 

Landmand m/specialet akvakultur Martin Norup Nielsen

For Martin Norup Nielsen blev et besøg hos et fiskeopdræt startskuddet til en karriere som landmand med specialet akvakultur.

Besøget var nemlig hos Lundby Fisk v/Peter Holm, hvor Martin efterfølgende fik en elevplads.

”Jeg ville gerne arbejde med dyr, og fiskene virkede spændende. Jeg kendte slet ikke noget til fisk, inden jeg hoppede på. Det var tilfældigheder, der gjorde det. Det bedste ved mit fag er forskellighederne. Det er aldrig det samme hver dag. Og så er det en branche, der på vej frem og i udvikling, så jobmuligheder er der rigelig af”, siger Martin, der bor i Hobro.

Efter han i januar blev udlært, har Martin da også fået job hos Binderup Mølle Dambrug ved Nibe, hvor han arbejder med regnbueørreder.

At han tilmed skulle modtage HANSENBERG-medaljen, kom helt bag på ham:

”Det kom som et chok for mig. Det var ikke noget, jeg havde regnet med. Det var en meget glædelig overraskelse”.

Hvis han skal pege på, hvad han har gjort for at blive en af HANSENBERGs dygtigste elever, falder svaret prompte:

”Det vigtigste har været, at jeg har mødt op til undervisningen – og mødt op med et godt humør og en vilje til at lære noget. Lærerne har også gjort en stor indsats. De har hjulpet, når man har haft behov for det”.

”Min læreplads har haft stor indflydelse på resultaterne. De har hjulpet med at vise en, hvad det hele drejede sig om – og givet en masse skulderklap, når man har gjort noget godt”. 

"Jeg kendte slet ikke noget til fisk, inden jeg hoppede på. Det var tilfældigheder, der gjorde det. Det bedste ved mit fag er forskellighederne. Det er aldrig det samme hver dag. Og så er det en branche, der på vej frem og i udvikling, så jobmuligheder er der rigelig af”, siger Martin, der bor i Hobro.

Martin Norup Nielsen

  • Landmand m/specialet akvakultur
  • Læreplads: Lundby Fisk v/Peter Holm
  • Alder: 27 år


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden