Kokke konkurrerer i bæredygtighed

Kokke og kokkeelever på efteruddannelse

Kokke konkurrerer i bæredygtighed

Hvert hold skal præsentere to retter i konkurrencen.

Bæredygtig produktion er temaet, når kokke og kokkeelever fra Comwell Hotels er i køkkenet på HANSENBERG.

For i mindre hold mødes – og konkurrerer – medarbejderne nemlig på en todages AMU-uddannelse, hvor de blandt andet får en time til at forberede, tilberede og anrette en grønsagsret og en ret med kød. Men grøntsagerne skal have den absolutte hovedrolle.

HR Business Partner hos Comwell Annette Viborg fortæller, at bæredygtighed er et vigtigt omdrejningspunkt for hotelkæden:

”Vi vil være en bedre udgave af os selv. Man forbruger meget, når man er på hotel. Vores øjne kan altid spise mere, og vi oplever for eksempel, at der bliver smidt meget mindre ud, når vi portionsanretter”.

”Mange medarbejdere har været hjemsendt i en lang periode, men nu er vi i gang, og det er tid til at rebooste bæredygtighedstankegangen. Samtidig giver det noget dynamik, at vores kokke og kokkeelever – der kommer fra hele landet – mødes på kryds og tværs”.

Efteruddannelse på Hansenberg: ”Vi vil være en bedre udgave af os selv. Man forbruger meget, når man er på hotel”, siger HR Business Partner hos Comwell Annette Viborg.

”Vi vil være en bedre udgave af os selv. Man forbruger meget, når man er på hotel”, siger HR Business Partner hos Comwell Annette Viborg.

Kokkeelev Ida Brændegaard Hansen, der er i lære på Comwell Middelfart, er glad for muligheden for at mødes med sine kolleger fra andre hoteller:

”Det er sjovt og inspirerende at lave mad med andre – og så i sådan et helt nyt køkken her på HANSENBERG. Og det er fedt at sætte fokus på, hvordan man bruger råvarerne, for vi bryder os jo ikke om at smide noget ud”, påpeger Ida Brændegaard Hansen.

Det er Comwells egne leverandører, som leverer råvarerne, der anvendes under konkurrencerne i køkkenet – og de kyndige dommere kigger også på, hvor meget hvert hold smider ud undervejs.

I løbet af AMU-uddannelsen besøger kokkene fra Comwell også Grambogård på Fyn, der leverer kød til hotelkæden.

Kokkeelev Ida Brændegaard Hansen er glad for muligheden for at mødes med kolleger fra andre hoteller i Hansenbergs nye undervisningskøkken.

Kokkeelev Ida Brændegaard Hansen er glad for muligheden for at mødes med kolleger fra andre hoteller.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden