Kok Jeppe Hansen
Kok Jeppe Hansen

Hvordan har det været at træne op til DM i Skills?
”Det har været sjovt og lærerigt. Vi arbejder med nogle råvarer, som jeg ikke er vant til at arbejde med. Det gælder om at være kreativ og vise, hvad man kan”.
Hvad glæder du dig mest til ved selve konkurrencen?
”Det er næsten det at være færdig. At se resultatet af alt det hårde arbejde, man har lagt i det. Det handler ikke så meget om at vinde – det gør det selvfølgelig også – men mere om den kæmpe læringsproces, som deltagelsen giver”.
Hvad er det bedste ved dit fag?
”Jeg elsker at lave mad og at bruge mine hænder – bare det at stå op i lang tid og få lov til at bruge hænderne”.

Alder: 22 år
Læreplads: Munkebjerg Hotel ved Vejle
Bor i Vejle