Jakob flyver med landsholdet til Barcelona

16-årige Jakob Teute er godt i gang med sin uddannelse på HANSENBERG – og så er han udtaget til CP-fodboldlandsholdet

Jakob flyver med landsholdet til Barcelona

Det er en meget glad og stolt Jakob Teute, som præcis en måned før juleaften sætter sig til rette i et fly med kurs mod Barcelona i Spanien.

For Jakob fra Vamdrup – der er i gang med data- og kommunikationsuddannelsen med EUX på HANSENBERG – er nemlig udtaget til det danske CP-fodboldlandshold.

Og i det spanske fodboldmekka skal holdet spille mod tre andre landshold i en træningsturnering.

”Det er meget fedt. Jeg glæder mig, og tager det som en oplevelse. Jeg er mega stolt over at kunne repræsentere Danmark. Det er også det, jeg har arbejdet hen imod, for i de seneste to-tre år har jeg været på et talenthold”, fortæller Jakob.

CP står får cerebral parese og skyldes en skade i hjernen, som opstår i forsterlivet, under fødslen eller hos det nyfødte barn. Når man har CP, er evnen til at styre muskler og bevægelser påvirket, og der er forskellige grader af CP, oplyser CP Danmark – Landsforeningen for cerebral parese.

”Der er stor forskel på, hvordan CP rammer, og hos mig sidder det i benene, mens jeg ikke mærker til noget i mine arme. Derfor valgte jeg i sin tid at blive målmand, så jeg ikke skulle bruge energi på at løbe. Jeg elsker at være målmand og at kunne hjælpe holdet – at være den, der holder overblikket”, forklarer Jakob, der til dagligt træner i Seest.

”Jeg vil aldrig omtale mig selv som handicappet. Nej, jeg er Jakob med et handicap. Det skal ikke være diagnosen, der definerer mig. Det er vigtigt at se den enkelte person i stedet for det, de bøvler med. Det er trods alt bare en udfordring”, siger Jakob Teute.

Fantastisk holdånd

Han fortæller, at han med sine 16 år er yngste mand på CP-fodboldlandsholdet.

”Det er første gang, at jeg skal ud at flyve – og så med landsholdet, hvor jeg næsten ikke kender nogen. Det er jeg spændt på, men jeg fornemmer en fantastisk holdånd, hvor alle vil hjælpe hinanden”, siger Jakob, der selv har en helt klar holdning til, hvordan han ønsker, at andre opfatter ham:

”Jeg vil aldrig omtale mig selv som handicappet. Nej, jeg er Jakob med et handicap. Det skal ikke være diagnosen, der definerer mig. Det er vigtigt at se den enkelte person i stedet for det, de bøvler med. Det er trods alt bare en udfordring”.

CP har dog spillet ind i Jakob valg af uddannelse:

”Jeg er udfordret på mit CP, og er ikke i stand til at tage et hårdere fysisk arbejde, så jeg har valgt en uddannelse, der ikke kræver, at jeg er så meget i bevægelse. Det betyder også, at jeg har energi til alt det sociale og til min sport i fritiden”.

”Skolen kommer før min sport. Jeg elsker skolen – og at lære nye ting. Og så betyder min familie rigtig meget for mig. De støtter mig fuldt ud og har for eksempel altid kørt mig alle steder hen, fordi jeg ikke kan cykle”.

Jakob Teute har valgt at tage sin uddannelse med EUX, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasieuddannelse. Her er han i faget engelsk i gang med at fremlægge en opgave om Paris.

Døren er åben

Jakob har valgt at tage sin uddannelse med EUX, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasieuddannelse.

”Jeg mente, at jeg godt kunne klare nogle flere boglige fag, og jeg vil meget gerne have en åben dør til at læse videre på universitetet. Det er ikke sikkert, at jeg vælger at gøre det, men det betyder noget for mig, at muligheden er der”.

I første omgang sigter Jakob efter at uddanne sig til datatekniker med speciale i programmering.

 


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden