Hundredvis af skoleelever dyster på HANSENBERG

Skills Stafetten 2019

Sådan forholder vi os på HANSENBERG

læs mere om Coronasituationen

I uge 38 får flere hundrede elever i 8. klasse mulighed for at se nærmere på HANSENBERG, når de deltager i Skills Stafetten 2019.

Det gælder om at samarbejde, når cirka 600 elever fra 8. klasser rundt om i Kolding Kommune i dagene 16. til 20. september besøger HANSENBERG.

Eleverne deltager nemlig i Skills Stafetten 2019, hvor de – i hold a tre – konkurrerer i en række samarbejdsøvelser, der fungerer som indledende heats i en stor landsdækkende konkurrence, hvor finalen finder sted i januar 2020 under DM i Skills i København.

Med ved Skills Stafetten er blandt andre også vejledere fra både UU Kolding og HANSENBERG. Og uddannelsesvejleder ved UU Kolding Yrsa Høyer har deltaget i arrangementet på HANSENBERG flere gange.

”Det er en spændende dag for 8. klasserne, hvor de sparker døren ind til erhvervsskolerne for første gang. De finder ud af, hvad en erhvervsuddannelse er – og hvad det vil sige at få løn, læreplads og blive faglært”, fortæller Yrsa Høyer og tilføjer:

”Det giver eleverne rigtig meget, at de får skolen at se”.

Samarbejde på tværs

Skills Stafetten indgår som led i elevernes introduktionskurser til ungdomsuddannelser.

De indledende heats på HANSENBERG er udviklet i samarbejde med IBC og Social- og Sundhedsskolens afdeling i Kolding, hvor Skills Stafetten også afvikles i denne uge.

På HANSENBERG slutter man hver dag af med kåring af dagens vindere.



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden