Grøn tankegang er vejen til vækst

Bæredygtighed og grøn omstilling

Grøn tankegang er vejen til vækst

VVS-energispecialist Mikkel Falk-Hansen har for kort tid siden været til svendeprøve på HANSENBERG, og han ser frem til en karriere i en branche, hvor klimaet har en helt central plads.

Fremtiden er grøn for unge, der vælger en uddannelse inden for byggeri.

For klimavenlige løsninger er kommet for at blive, og danske virksomheder, der tænker bæredygtighed ind, har en klar konkurrencemæssig fordel. Det mener direktør på HANSENBERG Morten Kaj Hansen.

”Byggeriet buldrer derudad, og det er den grønne omstilling, der bærer meget af væksten. Der er også noget teknologi i spil med hensyn til den omstilling, og der har vi i Danmark nogle spidskompetencer”, siger han.

HANSENBERG har da også i flere år arbejdet målrettet med en bæredygtighedsstrategi, og klimahensyn bliver aktivt tænkt ind i alle uddannelser – og i hverdagen på skolen i det hele taget.

”Som institution arbejder vi konstant med bæredygtighed, og samtidig er der nogle helt fundamentale grunde til, at vi gearer fremtidens arbejdskraft til at kunne udstikke en grøn retning. På verdensplan er der penge i grøn omstilling, så vores elever må og skal tænke grønt, når de skal ud på arbejdsmarkedet”, siger Morten Kaj Hansen og tilføjer:

”Erhvervsskoler som HANSENBERG er i den grad en medspiller i den kontekst, for vi kan være med til at præge eleverne – eksempelvis ved at trække det teknologiske fokus i en grøn retning – så eleverne har vital konkurrenceevne, når de kommer ud fra skolen”.

 

"

Som institution arbejder vi konstant med bæredygtighed, og samtidig er der nogle helt fundamentale grunde til, at vi gearer fremtidens arbejdskraft til at kunne udstikke en grøn retning. På verdensplan er der penge i grøn omstilling, så vores elever må og skal tænke grønt, når de skal ud på arbejdsmarkedet”.

Morten Kaj Hansen, direktør HANSENBERG

Klar til omstilling

En af de elever, der lige er kommet ud fra HANSENBERG, er Mikkel Falk-Hansen, der i marts var til svendeprøve på uddannelsen til VVS-energispecialist. Han har en gymnasial uddannelse bag sig og havde egentlig planer om at uddanne sig til skibsfører, men endte med at falde for VVS-faget: 

”Det var fuldstændig tilfældigt, at det blev VVS. Jeg ville gerne have en uddannelse, hvor jeg konstant kunne bygge på og udvikle mig. Det kan man med VVS, og det er fedt. Jeg er drevet af teknik, og energidelen inden for faget gør, at man hele tiden skal være omstillingsparat. Arbejdet med energioptimering – altså hvordan man får et anlæg til at køre optimalt og bruge lige nøjagtig den energi, der er nødvendig – er det, jeg bedst kan lide ved mit fag”, siger Mikkel Falk-Hansen.

”Jeg er drevet af teknik, og energidelen inden for faget gør, at man hele tiden skal være omstillingsparat. Arbejdet med energioptimering – altså hvordan man får et anlæg til at køre optimalt og bruge lige nøjagtig den energi, der er nødvendig – er det, jeg bedst kan lide ved mit fag”, siger Mikkel Falk-Hansen, der her arbejder på sin installation til svendeprøven.

Står stærkt på arbejdsmarkedet

Med andre ord er det alfa og omega for Mikkel Falk-Hansen at arbejde i en branche, hvor det handler om at energioptimere:

”Jeg har altid haft interesse for klimaet, og jeg er meget passioneret om det. Lige nu har det, der udvikler sig mest inden for mit fag, primært noget med computerstyring og afløb at gøre. Man hjælper en kunde, men man hjælper også miljøet, og mit arbejde bidrager på den lange bane. Der er lang vej igen – der er stadig fabrikker, der varmer op til gråspurvene – men det er fedt at være med til at finde løsninger og forbedre tingene”.

For Mikkel Falk-Hansen handler hans valg af uddannelse både om klimaforbedringer og om at stå stærkt på fremtidens arbejdsmarked:

”Ud fra et økonomisk perspektiv er der også noget fornuftigt i at have en relevant uddannelse. Jeg havde ikke lyst til at stå som ufaglært, hvis der kom en ny finanskrise. Jobgaranti, løn og fremtidsmulighederne for videreuddannelse er alt sammen med til at gøre det til et rigtig godt valg. Jeg har fundet den helt rette hylde – en hylde, der kan flytte sig”.

For Mikkel Falk-Hansen overvejer nemlig på et senere tidspunkt at læse videre til forsyningsingeniør.

 

"

Man hjælper en kunde, men man hjælper også miljøet, og mit arbejde bidrager på den lange bane. Der er lang vej igen – der er stadig fabrikker, der varmer op til gråspurvene – men det er fedt at være med til at finde løsninger og forbedre tingene”.

Mikkel Falk-Hansen, VVS-energisspecialist


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden