Global konkurrence samler børn på HANSENBERG
Få vejledning om dit valg af uddannelse
Prøv flere uddannelser på ét grundforløbKnap 200 børn stillede lørdag op til First LEGO League i Kolding. Den store turneringen foregik på HANSENBERG, hvor hvert hold blandt andet skulle klare en lang række opgaver med en robot, de selv havde programmeret.
Der var lørdag den 11. november masser af fight og følelser på HANSENBERG, for knap 200 børn fra flere skoler var samlet til First LEGO League (FLL) - en konkurrence, hvor samarbejde er alfa omega, når deltagerne i hold skal finde de helt rigtige løsninger inden for forskellige områder.
Det er vildt fedt at være med. Det er hele oplevelsen, der gør det. Man behøver ikke at vinde
Jonas Bech Kristensen, Fjordbakkeskolen i Taulov
Netop "den venskabelige konkurrenceånd" og "det, vi opdager, er vigtigere end, hvad vi vinder" er blandt FLL's kerneværdier.
Godt grundarbejde inden turnering
Turneringen på HANSENBERG var kulminationen på otte ugers arbejde for deltagerholdene, der inden for emnet hydrodynamik selv har defineret et problem, som de skulle præsentere en løsning på. Derudover skulle de bygge en robot og programmere den til at løse opgaver på robotbanen. Endelig bød konkurrencen på en markedsføringsopgave.
"Vi har brugt rigtig mange timer på projektet, og eleverne har glædet sig helt vildt. De får en masse sammenhold og kompetencer inden for blandt andet strukturering og programmering. De har fundet ud af, hvad grundarbejdet betyder for det endelige resultat. Og de bliver stolte, når noget går godt", forklarede lærer ved Fjordbakkeskolen Eva Braas.
Og eleverne fra Fjordbakkeskolen klarede sig formidabelt. De nåede finalen, hvor de dog måtte se sig slået af hold NXT EV3lution fra RoboGenius i Nordborg på Als.
Hos NXT EV3lution var to af holdets medlemmer - 12-årige Sebastian Juhl-Jensen og 12-årige Sebastian Matti Kjeldsen Orye - rørende enige om, hvad baggrunden for sejren var.
Vi vandt, fordi vi samarbejdede. Det er dejligt, og man er stolt af sig selv
Sebastian Juhl-Jensen og Sebastian Matti Kjeldsen Orye
FLL - Forarbejde til fremtiden
FLL har til formål at øge interessen blandt unge mennesker for teknologi og naturvidenskab. Og inspirere dem til at blive fremtidens ingeniører og forskere.
"Deltagerne får en fantastisk oplevelse ud af at konkurrere. De lærer at programmere, og de lærer at løse problemer i fællesskab", siger arrangør af FLL i Kolding og leder i XHOUSE - der er HANSENBERGs eksperimentarium for elever og iværksættere - Lars Mathiesen og tilføjer:
"Vi vil så gerne have, at børnene får lov til at lege, undersøge og forske. Syddanmark er en scienceregion, og vi har brug for, at flere vælger en erhvervsuddannelse".
Vinderne af konkurrencen i Kolding går direkte videre til den skandinaviske FLL-finale, der finder sted i Oslo i Norge den 2. december.
For FLL er en global turnering. Sidste år deltog over en kvart million børn fra 80 lande i konkurrencen.
FLL i Kolding er blevet til via et samarbejde mellem HANSENBERG og Pædagogisk Center i Kolding.
Fakta om First LEGO League
Fjordbakkeskolen, Taulov
Specialcenter Vonsild, Vonsild
Fredericia Realskole, Fredericia
RoboGenius, Nordborg
Bakkeskolen, Kolding
Løsning Skole, Løsning
10. ved Kløften, Haderslev
Ådalskolen Bohr, Esbjerg
Holdet NXT EV3lution løb med titlen som FLL Champion
NXT EV3lution løb med titlen som FLL Champion, men ved turneringen blev der også delt mange andre priser ud
Team Blå (Specialcenter Vonsild, Vonsild)
Løsning skole 3 (Løsning Skole, Løsning)
1. Team Bohr (Ådalskolen Bohr, Esbjerg)
2. Løsning Skole 7 (Løsning Skole, Løsning)
1. Fjordbakken (Fjordbakkeskolen, Taulov)
2. Søstjernerne (Fredericia Realskole, Fredericia)
1. NXT EV3lution (RoboGenius, Nordborg)
2. Fjordbakken (Fjordbakkeskolen, Taulov)
Team Bohr (Ådalskolen Bohr, Esbjerg)
1. NXT EV3lution (RoboGenius, Nordborg)
2. Løsning skole 7 (Løsning Skole, Løsning)
- Se mange flere billeder fra FLL 2017 på Flickr
Pressekontakt
For mere information kontakt
Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen
alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583