Fun Day for fællesskab

- blandt de nye elever

Fun Day for fællesskab 

- blandt de nye elever

Et arrangement med konkurrencer og kampråb er med til at skabe gode sociale relationer for de nye elever, der starter på Grundforløb 1 på HANSENBERG.

Det er vigtigt med gode fællesskaber, når man går i skole.

Her på HANSENBERG lægger vi stor vægt på, at eleverne på Grundforløb 1 får en rigtig god start på deres uddannelser, og derfor er de sociale relationer helt i fokus i løbet af de to introuger lige efter sommerferien.

Introugerne kulminerede lige før weekenden med Fun Day, hvor alle elever på Grundforløb 1 holdvis konkurrerede mod hinanden i sjove konkurrencer som støvlekast, tovtrækning, høvdingebold på skolens multibane – og bowling, hvor keglerne var byttet ud med udtjente øvelseshoveder fra HANSENBERGs egen frisørsalon.

Og der var fænomenal stemning, imponerende udklædninger og motiverende kampråb over alt på HANSENBERGs adresse på Skovvangen.

En af dem, der deltog, er 16-årige Vitus Glaring, som har planer om at uddanne sig til tømrer. Han ser meget positivt på Fun Day-konceptet:

”Man lærer de andre at kende, får venskaber på tværs af klasser – og vi har gang i nogle gode aktiviteter. I det hele taget har opstarten på HANSENBERG været rigtig god, for vi kommer jo fra forskellige skoler, så vi er åbne for nye venskaber. Og vi kan både være seriøse og have det sjovt sammen”.

Aktiviteterne gav sved på panden – og derfor havde elevernes lærere sørget for, at Hjem-IS kom forbi med forfriskninger.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden