Fugl flyver ind på førstepladsen

I det seneste uger har en fugl af den helt store slags holdt til på Tombolapladsen i Kolding. Den fungerer som legeskulptur, som børn kan klatre på.

Og nu har fuglen også indbragt tre arkitektstuderende en pris – nemlig form:By Prisen 2017.

Det er netop blevet offentliggjort.

De tre studerende fra Aarhus – Frederik Valdemar Ravn, Erik Bruntse og Morten Hagemann Nielsen – har med hjælp fra tømrerelever fra HANSENBERG bygget fuglen i praktikcentret på HANSENBERG. Med prisen følger en kontant gevinst på 50.000 kroner.

 

Borgmester Jørn Pedersen overrækker prisen til Frederik (fra venstre) Erik og Morten

FORM:BY PRISEN 2017

 

”Når vi skal ud at lave noget lignende igen, har vi meget mere at referere til. Det vigtige her for os har været at gå fra at tegne noget til at udføre det i praksis. Det er et puslespil at få alt til at gå op. Man bliver overrasket over, hvor mange puslespilsbrikker, der skal til, for at få puslespillet lagt. Det har vi lært sindssygt meget af, og det er en helt uvurderlig proces,” siger Frederik Valdemar Ravn (Længst til venstre i billedet).

De tre arkitektstuderende har som nævnt fået plads til at arbejde med projektet i praktikcentret på HANSENBERG, hvilket de er meget glade for, fortæller Frederik Valdemar Ravn:

”Det har været fedt at være på HANSENBERG. Vi kommer helt til at savne at stå op klokken 6 og køre hertil. Vi har stået i praktikcentret og arbejdet, og så blev den bare hejst op på en kran og kørt på plads. Der var et overraskelsesmoment i det, at den fra den ene dag til den anden pludselig stod i bybilledet.”

Skolepraktikinstruktør ved Teknia på HANSENBERG Karsten Friis er naturligvis også en glad mand:

”Her på praktikcentret føler vi os også stolte over resultatet.”

Vinderen af prisen blev fundet ved en sms-afstemning, og tre installationer var med i opløbet: Fugl, Cirklen og Regnfanger.

De har alle været opført som midlertidige installationer i forbindelse med Design Week Kolding 2017, men nu er man i Kolding Kommune ved at undersøge mulighederne for at bevare installationerne.

  • Læs mere om Fuglen her


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen.

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden