Frederik får liv i brugte bærbare

– og giver dem væk

Vil du starte på uddannelse til august?

Uddannelsesstart sommer 2017

En elev fra HANSENBERG Tekniske Gymnasium sætter i sin fritid brugte bærbare computere i stand, hvorefter han giver dem til andre gymnasieelever – kvit og frit.

Først var der en. Så to. Og i løbet af blot tre dage havde 18-årige Frederik Henriksen fra HANSENBERG Tekniske Gymnasium sammen med sin kæreste samlet næsten 40 brugte bærbare computere sammen.

 

 

Indsamlingen skal ikke komme ham selv til gode. I stedet gør Frederik Henriksen det i en god sags tjeneste. Computere, som andre bare vil smide ud, kan nemlig nemt genanvendes, som Frederik siger:

”Computerne virker stadigvæk fint. De skal bare lige gøres rene, og så kører de igen. Så giver jeg dem til studerende, der ikke har penge til at købe deres egen computer”.

Stor interesse for at donere

Det var et enkelt opslag på Facebook, der satte gang i processen. I opslaget efterlyste Frederik Henriksen computere, som han kunne give videre. Og interessen for at donere har været enorm.

I første omgang er det elever på HANSENBERG Tekniske Gymnasium, der har mulighed for at få en computer. Men Frederik Henriksen har også kontakt med Esbjerg Gymnasium, hvor hans kæreste går. Og han får hjælp fra en kammerat – også fra HANSENBERG Tekniske Gymnasium – til at rengøre computerne.

”Jeg kan gøre fem computere rene om dagen – og stadig havde tid til at lave lektier”, konstaterer han.

Planer om mere

Når Frederik Henriksen får en computer ind, gør han den ren og sørger for, at der intet ligger på computeren fra den tidligere ejer.

”Jeg regner med at køre det, så længe jeg kan. Det koster mig ikke noget, og for mig er det bare en hobby at lege med computere,” siger Frederik Henriksen.

Han har også tænkt sig at kontakte Røde Kors med henblik på at levere computere til asylcentre.

Har du en bærbar computer, du ikke bruger, er du meget velkommen til at aflevere den – sammen med en seddel, hvorpå der står, at den bærbare er til Frederik Henriksen – i receptionen hos HANSENBERG på Skovvangen i Kolding.

Receptionen er åben mandag til torsdag fra 7.45 til 15.30 samt fredag fra 7.45 til 14.45.

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden