Flot DM-bronze til tjenerelever

2019

Uddannelse med fremtid - ansøgningsfrist 1. marts for 9.-10. klasses elever

Uddannelse med fremtid

Der var fredag god grund til at danse på bordene i Herning.

I MCH Messecenter Herning holdt brancheforeningen HORESTA nemlig DM for kokke- og tjenerelever, og det stærke tjenerteam fra HANSENBERG – Camilla Daugaard Christensen og Daniel Mygind, der begge er i lære på Hjerting Badehotel – hentede en flot bronzemedalje hjem.

Ved konkurrencen skulle Camilla og Daniel blandt meget andet kombinere vinmenu til kokkeelevernes retter, blinddufte vine og mixe drinks.

Forud for DM har tjenerfaglærer på HANSENBERG Hanne Mikkelsen trænet med de to elever. Hun var også med på sidelinjen i Herning, men her måtte trænerne ikke være i kontakt med eleverne under konkurrencerne.

”Set udefra synes jeg, at Camilla klarede sig rigtig godt i mixologi. Hun arbejdede godt og hurtigt, og hun lavede to flotte White Lady-drinks. Daniel præsenterede menuer og vine til UG - og jeg tror, han her imponerede dommerne”, fortæller Hanne Mikkelsen og tilføjer:

”De dækkede også to flotte borde, og under serveringen så jeg ingen graverende fejl. Der var nogle små fejl og forglemmelser – og det var måske det, som var afgørende i medaljekampen. På både guld- og sølvholdet havde mindst en af deltagerne været med ved konkurrencer før – og var derfor nok lidt foran fra start, fordi de havde erfaring fra tidligere”.

”Jeg er meget glad og tilfreds på Camilla og Daniels vegne. De gjorde det megagodt, og de havde lagt megen energi i træning og forberedelse. Jeg håber og tror på, at de har fået lyst og mod til at deltage i flere konkurrencer fremover”, siger Hanne Mikkelsen.

Tjenerfaglærer Hanne Mikkelsen

Jeg er meget glad og tilfreds på Camilla og Daniels vegne. De gjorde det megagodt, og de havde lagt megen energi i træning og forberedelse. Jeg håber og tror på, at de har fået lyst og mod til at deltage i flere konkurrencer fremover.

Med ved DM havde HANSENBERG også kokkeeleverne Bjarke Blaaberg Sørensen, der er i lære på Molskroen, og Christian Erthmann fra Le Gourmet/LEGO House. Trods en ihærdig indsats i køkkenet, fik kokkeholdet ikke plads på podiet.

Stort tillykke med DM-bronzen til Camilla og Daniel – og flot, flot arbejde af alle fire talentfulde elever.

 


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden