Flot åbning af DM i Skills 2022

FLOT ÅBNING AF DM I SKILLS

”Det største DM i Skills nogensinde – i den mindste by nogensinde”.

Med de ord indledte konferencier Brian Belvedere Petersen åbningsceremonien ved DM i Skills 2022 i Høng.

Og festteltet, hvor åbningen fandt sted, var da også fyldt med både fænomenal stemning, forventningsfulde deltagere, medlevende publikum – og prominente talere.

Deriblandt borgmester i Kalundborg Kommune Martin Damm, som pointerede, at han i dagens anledning havde taget sin tunge borgmesterkæde i 18 karat guld på. En kæde, som han ellers kun bærer, hvis dronningen er på besøg.

”Kæden er lavet af en håndværker, og den hører til i et pengeskab. Men det er passende at få den luftet i dag, for I er de bedste, vi har”, sagde borgmesteren direkte henvendt til de omkring 300 talentfulde deltagere ved DM i Skills.

Men talent er ikke alt, understregede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i sin tale, hvor hun blandt andet fremhævede det store arbejde, som deltagerne lægger i deres uddannelse for at blive landets bedste inden for netop deres fag:

”I har talent. Men talent er ikke nok. Det kræver arbejdstimer, arbejdstimer, arbejdstimer. Det er godt knofedt, der gør, at I er her i dag. Lad os få magien i gang – den magi, I har med jer”.

Vi ønsker held og lykke til alle deltagere ved DM i Skills – og hepper selvfølgelig lidt ekstra på HANSENBERGs seks repræsentanter i konkurrencerne:

Kokkeelev Jeppe Møller Bjerrisgaard – Bror Ditlev, Kolding

Mediegrafikerelev Frederik Dahl Kehlet – Forsvaret (Ryes Kaserne i Fredericia)

Tjenerelev Lena Hahn Atzen – Molskroen, Ebeltoft

Tjenerelev Margrethe Bendix Søjberg – Café Butler, Aabenraa

Tjenerelev Yeslin Kvorning – Comwell Kolding

VVS-energispecialistlærling Mikkel Larsen – CVE Teknik, Christiansfeld

Der var prominente talere, deriblandt borgmester i Kalundborg Kommune Martin Damm, som pointerede, at han i dagens anledning havde taget sin tunge borgmesterkæde i 18 karat guld på. En kæde, som han ellers kun bærer, hvis dronningen er på besøg.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden