Et begivenhedsrigt år for vores Skills-vindere
Et begivenhedsrigt år for vores Skills-vindere
For mindre end et år siden stod de på scenen i Høng sammen med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen – og med et fornemt trofæ i hænderne.
For mindre end et år siden stod de på scenen i Høng sammen med et fornemt trofæ i hænderne.
Dengang vandt tjenerelev Lena Hahn Atzen og mediegrafikerelev Frederik Kehlet fra HANSENBERG nemlig DM i Skills inden for netop deres fag.
I dag er de stadig elever på HANSENBERG, men de er også et par af SkillsDenmarks mest fremtrædende ansigter udadtil.
For før og under DM i Skills i Fredericia holdt deres portrætter til i lygtepæle, på storskærme, i annoncer og på plakater for at gøre opmærksom på det store arrangement.
Og under DM i Skills i Fredericia var Lena både hovedtaler ved en VIP-middag, på scenen til et direkte interview på TV SYDs store messestand, hovedperson i et nyhedsindslag i TV Avisen og på DRs radioflader – og guide for elever fra Fredericia Gymnasium, som var på besøg i MesseC.
”Det har været et vildt år, siden jeg vandt i Høng. Og det er da lidt surrealistisk at være ”på” så mange steder, når jeg egentlig troede, at jeg i år bare skulle hygge mig i et par dage og være gæst ved Skills”, fortæller Lena – og understreger samtidig, at det hele har været en fantastisk oplevelse:
”Det er så fedt, at DM i Skills ikke bare handler om et enkelt fag eller tre fag. Over 40 fag er repræsenteret”.
Lena peger også på, at hun har fået masser af støtte fra holdkammerater og faglærere fra HANSENBERG:
”Jeg har fået vildt meget opbakning fra skolen. Der har været goodwill hele vejen, og det er så fedt at møde faglærere – også fra helt andre brancher end kokke- og tjeneruddannelserne – som altid smiler til en og viser, at de bakker op”.
I nyhedsindslagene har Lena primært talt om, hvordan hun efter sin almene studentereksamen fandt sit kald inden for kokke- og tjenerfagene. For Lena er også uddannet kok fra HANSENBERG – og tog en guldmedalje med sig fra svendeprøven.
Lena er i lære på Molskroen – og i øvrigt ved at uddanne sig til sommelier sideløbende med sin uddannelse til tjener.
Under DM i Skills i Fredericia var bl.a. på scenen til et direkte interview på TV SYDs store messestand, hovedperson i et nyhedsindslag i TV Avisen og på DRs radioflader.
Frederik kalder det ”en speciel oplevelse” at se billeder af sig selv alle steder til DM i Skills:
”Men det er megafedt, og jeg er da stolt af, at jeg kan være ansigtet udadtil for SkillsDenmark”.
Frederik føler, at sidste års DM-titel i den grad har styrket ham:
”Jeg tager det hele lidt mere med ro nu, for det har været en kæmpe lettelse for mig at vinde DM i Skills. Jeg har bevist for mig selv, at jeg kan – ja, at jeg er god til det, jeg laver. Det er ubeskriveligt at kunne kalde sig selv for danmarksmester”.
Under DM i Skills 2023 i Fredericia kunne man ofte se Frederik med et kamera i hænderne, for han producerede film for blandt andet sin læreplads: Forsvaret.
Og han har også fungeret som mentor for Nicklas Mailund – HANSENBERGs deltager i konkurrencen for mediegrafikere.
Frederik kalder det ”en speciel oplevelse” at se billeder af sig selv alle steder til DM i Skills.
Tak til Lena og Frederik for jeres formidable Skills-indsats!
Sådan forløb DM i Skills for hansenbergs deltagere i 2023
- Præsentation af HANSENBERGs fire konkurrencedeltagere
- Optakt til Skills
- Kronprinsen skød Skills i gang
- Dag 1 ved DM i Skills
- Dag 2 ved DM i Skills
- Dag 3 ved DM i Skills
- Elever fik det til at køre i kulissen
Sådan forløb DM i Skills for Lena og Frederik i 2022
Pressekontakt
For mere information kontakt
Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen
alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583