Dyrepasser med speciale i zoologiske anlæg

Sara Kande

Medaljemodtager

dyrepasser Sara Kande

Dyrepasser Sara Kande bor i Odense, men tager hver dag turen til Silkeborg.

Hun har nemlig fået fast arbejde i AQUA Akvarium & Dyrepark, mens hendes kæreste er dyrepasser i København Zoo.

”Jeg har fundet mit drømmejob, for jeg arbejder blandt andet med dansk natur, og det er vildt spændende at formidle. Vi har så meget flot natur, som vi skal passe på. Det bedste ved faget er, at man formidler noget og oplever, at gæsterne har forstået det – at de har fået en bedre forståelse for den danske natur og dyrene. Det er skønt at mærke, at det, man laver, nytter noget”, siger Sara. 

Drømmejobbet kender hun alt til, for hun var også i lære i AQUA Akvarium & Dyrepark.

”Man lærer at tage fat, men der bliver også stillet nogle ressourcer til rådighed, så man kan bruge sin fantasi og få gjort nogle projekter til virkelighed. Jeg har et arbejde, hvor både ledelse og kolleger motiverer en”, fortæller Sara.

Hun var til sin afsluttende prøve den 26. marts i år, mens coronasituationen havde lukket alle uddannelsesinstitutioner ned. Prøven foregik derfor over Skype, og der var desværre ingen fest, efter 12-tallet var kommet i hus. Derfor glæder Sara sig ekstra meget over at modtage HANSENBERG-medaljen:

”Det er en kæmpe anerkendelse, og jeg er mega stolt og glad. Vi kunne ikke fejre, at vi var færdige, så det er dejligt at få det her med”.

Sara forklarer, at hendes holdkammerater har haft stor betydning for hendes flotte resultater:

”Jeg har gået i en klasse, hvor alle virkelig har villet det, og vi har været gode til at motivere hinanden. Det betyder rigtig meget”.

Inden Sara gik i gang med uddannelsen til dyrepasser, læste hun biologi på universitetet i godt to år.

”Mens jeg læste, var jeg studentermedhjælper i Kattegatcentret. Biologi er et meget stillesiddende fag, og jeg kunne mærke, at dyrepassernes arbejde bare var federe. Så jeg valgte at læse til dyrepasser i stedet for”.

Sara forklarer, at hendes holdkammerater har haft stor betydning for hendes flotte resultater.

Sara Kande

  • Dyrepasser med speciale i zoologiske anlæg
  • Læreplads: AQUA Akvarium & Dyrepark, Silkeborg
  • Alder: 26 år


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden