DM i Skills dag 3

Lørdag den 6. april 2019

DELTAGERE TAGER HUL PÅ SIDSTE SKILLS-DAG

Det har været nogle udfordrende dage, men mediegrafikerelev Vibe Sonne samt tjenereleverne Xenia Dalgaard Sørensen og Marc Thejl Hansen fra HANSENBERG klør bare på her på sidste dag ved DM i Skills 2019.

I Arena Næstved er Marc og Xenia kommet godt fra start i finalen, hvor de er oppe imod tre andre dygtige tjenerelever. De har hver dækket bord til otte personer og lavet en orientalsk salat med kylling.

Kort efter fik de en hemmelig Skills-test -  som viste sig at være flambering af pandekager, men ikke hvilken som helst opskrift, de skulle nemlig flambere pandekagerne i rom.

Herefter venter opgaven: servering for gæster.

Vibe har her til morgen været i gang med at lave en video og en bannerreklame som skal fortælle om en ny forlystelse i BonBon-Land.

Vi krydser fingre for de tre talentfulde elever.

SPÆNDT MOR ER MED HELE VEJEN

Findes der noget bedre at bruge sin sidste feriedag på end at følge sin datter ved DM i Skills? Næppe ...

Og det er lige, hvad Pia Sonne fra Billund har gjort. Torsdag dukkede hun op i Arena Næstved for at bakke op om Vibe Sonne, der kæmper om at blive landets bedste mediegrafikerelev.

”Det er lige ved, at man har lige så store sommerfugle i maven, som hun har. Når man har talt med hende om, hvad det her DM i Skills er for noget, bliver man nysgerrig på det hele. Jeg er her mest for at være tæt på Vibe – og følge, hvordan det går hende”, sagde Pia Sonne.

Hun fortalte, at Vibe altid har været glad for at tegne og for at arbejde med computere:

”Så det kommer sådan set ikke bag på mig, at hun vælger lige sådan en uddannelse”.

Pia Sonne er selv uddannet teknisk designer, og hun brugte også torsdagen på at kigge nærmere på de mange fag og stande, der er med ved DM i Skills. Hun havde blandt andet prøvet kræfter med at dekorere en muffin og binde en lille blomsterbuket til Vibe.

”Det er vildt spændende at se, hvad de unge mennesker roder med – og er knalddygtige til. Man får næsten helt lyst til at tage sig en uddannelse igen, for det er mega inspirerende at være her. Jeg kan godt forstå, at der er kø for at prøve tingene”, fortalte Pia Sonne.

Hun er med på sidelinjen igen i dag, hvor Vibe igen er i konkurrence.

DM-DELTAGERE IMPONERER DIF

Under DM i Skills 2019 har en kendt stemme lydt i højtalerne i Arena Næstved.

For det er efterhånden blevet en tradition, at René Dif – der er kendt fra den legendariske popgruppe Aqua, men som også er uddannet kok – guider deltagere og publikum gennem konkurrencerne for blandt andre kokke og tjenere.

”Det imponerer mig, at deltagerne har gejsten og bliver ved. Det er altid spændende at se, hvad de finder på. Jeg ser de unge og upcoming superstjerner. For eksempel kan smørrebrød og catering være lavet meget forskelligt. Her kan man se, at det er superflot lavet – og meget andet end sovs og kartofler”, siger René Dif.

Han peger på, at der er stor værdi i at have et arrangement som DM i Skills:

”Der bliver mere og mere brug for håndværk i det hele taget. Det er fedt, at man hylder fagene på den her måde hvert år. Og at folk kan se, hvad de måske ellers går glip af”.

”Det er også fedt, at der kommer så mange skoler på besøg, for det er vigtigt, at eleverne får et indblik i, hvad der også er af uddannelser”, lyder det fra René Dif.

Tjenereleverne er i gang med dekantering af vin, tranchering af fisk og servering 

Andre uddannelser ved DM i Skills


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden