Teknisk designer
Teknisk designer
Kombiner dine kreative evner med det gode håndværksmæssige arbejde
Du skal være begejstret for computeren som værktøj og kunne formidle dine tanker.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at tegne og konstruere/designe alt lige fra bremseklodser til biografer. Du skal som teknisk designer kunne samarbejde. Når du planlægger og løser opgaver for andre, skal du være god til at lytte og forstå.
Mød eleven fra billedet
Under medaljeceremonien på Koldinghus rejste en af modtagerne sig op.
Teknisk designer Kristoffer Jensen Thesbjerg Koch ville gerne benytte lejligheden til at takke sin kone, sin familie og Danfoss – hvor han var i lære – for støtte og opbakning under uddannelsen.
”En speciel stor tak skal HANSENBERG have, for I har gjort mig til den, jeg er i dag. Jeg kan træffe selvstændige beslutninger, og det kan jeg kun takke skolen for”, sagde Kristoffer blandt andet.
Når han her bagefter skal forklare, hvad uddannelsesvalget har betydet for ham, falder ordene nemt:
”Et par venner fortalte mig om faget, og det der med det tekniske – og at kunne konstruere i 3D på computeren – lød rigtig, rigtig fedt. Det var simpelthen gennem mine venner, at jeg fik interessen for noget, der har ændret mit liv”.
”For uddannelsen har ændret mit liv og mig personligt. Det hele er vendt 360 grader. Jeg er gået fra at være ”ung og dum” til at kunne analysere, arbejde selvstændigt og stå med ansvaret for at træffe de rigtige valg – både på jobbet og privat. Jeg får ofte at vide af familien, at jeg har ændret mig i positiv retning”.
- Læs hele Kristoffers historie
Det at søge en læreplads svarer til at søge et hvilket som helst andet job. Du sender en ansøgning til virksomheden, der så vil vurdere dig ud fra dine beskrevne kvalifikationer.
Forberedelse betaler sig. Hvor vil du allerhelst i lære? Overvej, hvem du er, og hvad du kan. Men tænk også over, hvor du skal kigge efter job, og hvem du skal søge uopfordret. Tænk bredt i brancher og geografi.
Søg fokuseret og målrettet, og prøv at tænke i utraditionelle baner, når du skriver ansøgningen.
Du skal nemlig være god til at præsentere dig selv over for en kommende arbejdsgiver og bevise, at du er en dygtig og stabil medarbejder. I sidste ende er det din evne til at sælge dig selv, der kan afgøre, om du får lærepladsen.