Dyrepasser
Dyrepasser
Dyr skal have det godt
– hver dag, året rundt. De skal fodres, passes, plejes, trænes og avles. Arbejdet som dyrepasser er fysisk krævende og foregår ofte udendørs – uanset vind og vejr.
Mød eleven fra billedet
JULIE HAR ANSVAR OG INTERESSE MED I STALDEN
Julie Eeg Due har allerede sikret sig en fast fuldtidsstilling som dyrepasser i Skærup Zoo – en karriere, som hun ser meget frem til at tage hul på.
”At have fået job, lige efter at jeg er færdig med min uddannelse, er mere, end jeg turde håbe på. Det har givet mig ro i eksamenstiden at vide, hvad jeg skal, når min trygge elevtid er slut. Jeg glæder mig utrolig meget til at starte i Skærup Zoo og til at arbejde med alle de spændende arter”.
Samtidig glæder Julie sig over tiden som elev i HANSENBERG Zoo:
”Jeg nyder at arbejde med dyr, og det er det, jeg gerne vil. Elevtiden har været rigtig god, og jeg har fået masser af ansvar fra start af, og jeg har virkelig fået lov til at arbejde med nogle fede ting”.
- Læs hele Julies historie
-
Du kan tage denne uddannelse med EUX Uddannelsestiden vil typisk være ½ år længere end den "normale" længde for den pågældende erhvervsuddannelse.
Skoleforløbene vil være længere og mere koncentrerede, for at du kan gennemføre de gymnasiale fag og projekter.
Den praktiske del af din erhvervsuddannelse vil være fordelt på færre forløb end i den tilsvarende ordinære erhvervsuddannelse. Uddannelsen afsluttes med projekter, svendeprøve og eksamen i de gymnasiale fag. Du vil få udstedt et EUX-bevis med karakterer.
EUX-uddannelserne starter op hvert år i august.
Det at søge en læreplads svarer til at søge et hvilket som helst andet job. Du sender en ansøgning til virksomheden, der så vil vurdere dig ud fra dine beskrevne kvalifikationer.
Forberedelse betaler sig. Hvor vil du allerhelst i lære? Overvej, hvem du er, og hvad du kan. Men tænk også over, hvor du skal kigge efter job, og hvem du skal søge uopfordret. Tænk bredt i brancher og geografi.
Søg fokuseret og målrettet, og prøv at tænke i utraditionelle baner, når du skriver ansøgningen.
Du skal nemlig være god til at præsentere dig selv over for en kommende arbejdsgiver og bevise, at du er en dygtig og stabil medarbejder. I sidste ende er det din evne til at sælge dig selv, der kan afgøre, om du får lærepladsen.