Praktik i udlandet

Uddannelse med fremtid

Rigtig mange benytter sig hvert år af muligheden for at komme i praktik i udlandet

Der er mange sidegevinster ud over oplevelsen ved at arbejde i et andet land, du bliver mere selvstændig, får nye venner, lærer sprog, andre kulturer og ser verden i et andet perspektiv. 
Ikke mindst, så modner det og er et ekstra plus, når du skal søge job.

Jens har været i praktik som automekaniker i Grønland

"Med fare for at lyde som en højskoleforstander vil jeg sige, at man kan lære, hvis ikke også en masse fagligt, så i hvert fald en hel del om sig selv på sådan en rejse, og jeg synes, det var en oplagt mulighed for at besøge et land, som ikke umiddelbart ligger øverst på listen, når man skal vælge sin sommerferiedestination.

I mit tilfælde lærte jeg nogle helt konkrete ting på den faglige side om bl.a. pigdæk og snekæder, men grønlændernes uforkælede måde at gribe tingene an på og deres evindeligt gode humør og gåpåmod er noget, som jeg synes, at rigtig mange kunne lære noget af, og det var også noget, jeg tog med i min lille mentale kuffert og forsøger at holde ved lige herhjemme. Jeg har ikke et sekund fortrudt, at jeg valgte at tage et udlandsophold med som en del af min uddannelse, og hvis man er til sæljagt, snescootere, vild natur og overvældende gæstfrihed, så kan jeg afsløre, at Grønland er mere end almindelig anbefalelsesværdig."

Læs hele Jens’ historie – start på side 4 i folderen her

I samme folder kan du også læse om

  • Louise, der har været i praktik som planteskolegartner i Island 
  • Patrick, der har været i praktik som automatiktekniker i Kenya 

SE OGSÅ FILMENE FRA MIA, EVA OG JAKOBS PRAKTIKEVENTYR:

  • Mia har været i praktik som møbelsnedker i Japan
  • Eva har været i praktik som kok i Italien
  • Jakob har været i praktik som møbelsnedker i Colombia

HVAD DRØMMER DU OM?

Uddannelse + praktikophold i udlandet ...!

Der er stadig enkelte ledige pladser på flere af vores uddannelser

Uanset hvilken erhvervsuddannelse du vælger, har du mulighed for at komme i praktik i udlandet

Efter Grundforløb 2 har du mulighed for at tage en eller flere af dine praktikperioder i en virksomhed i udlandet. Ordningen hedder PIU, og du har mulighed for at få økonomisk hjælp i forbindelse med praktikophold i udlandet.

Et PIU-ophold kan som udgangspunkt finde sted overalt i verden.
Dog skal du være opmærksom på lande, som det frarådes at rejse til af sikkerhedsmæssige årsager.

hvordan er dine muligheder for at komme til udlandet?

Rejs ud i verden, oplev en anden kultur

og bliv en masse erfaringer rigere ...

Bliv automekaniker, kok, VVS'er, tjener, tømrer, elektriker, landmand eller …

  • Du kan arbejde som faglært i en branche, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft – også i udlandet

  • Du kan videreuddanne dig inden for faget eller et beslægtet fag

  • Du kan også vælge at starte dit eget firma eller arbejde som konsulent. De fleste firmaer foretrækker konsulenter, der har erfaring fra faget.

Stort udvalg af uddannelser

Masser af uddannelser at vælge imellem

Uddannelser på Skovvangen, Kolding

* = adgangsbegrænsning og kort ansøgningsfrist. Læs mere om adgangsbegrænsning her
x = udbydes også med EUX

  • Hvis ansøgningsfristen er overskredet

     

    Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du velkommen til at udfylde ansøgningsskemaet herunder og sende det til HANSENBERG, Skovvangen 28, 6000 Kolding. 

    Der er ingen garanti for, at der er flere pladser på den ønskede uddannelse, men du hører fra os, efter vi har modtaget din ansøgning.

  • Adgangskrav til Grundforløb 2

    Du har afsluttet Grundforløb 1 – eller

    • det er mere end 1 år siden, du har afsluttet 9. eller 10. klasse
    • du har mindst 02 i gennemsnitskarakter i fagene dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse
    • du er blevet vurderet uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse.

    På enkelte uddannelser er der være svære overgangskrav til hovedforløbet, det kan derfor være en fordel, hvis du har taget 10. klasse. Det kan fx være på uddannelsen til mekaniker, hvor du i løbet af de 20 uger på Grundforløb 2 skal bestå 4 fag på E-niveau.

    Under hver enkelt uddannelse (under fanebladet Skole og praktik) kan du se hvilke fag, du skal bestå i løbet af Grundforløb 2.

    Over 25 år?

    Hvis du er fyldt 25 år, skal forløbet tilrettelægges efter den joberfaring, du har i forvejen, og forløbet kan være kortere end 20 uger. Inden du begynder din erhvervsuddannelse, skal du kontakte en vejleder og have vurderet dine kompetencer. 

    Omvalg på grundforløbet

    Hvis du fortryder dit valg af erhvervsuddannelse, når du er begyndt – eller har afsluttet Grundforløb 2 – så har du mulighed for at vælge en anden erhvervsuddannelse. Det gælder også, hvis du allerede er gået i gang med hovedforløbet.

    Du kan ikke tage Grundforløb 1 igen, men du kan starte direkte på uddannelsens Grundforløb 2. Hvis der er fag, du allerede har gennemført i dit tidligere forløb, skal du ikke tage dem igen.

    Du kan vælge mellem alle erhvervsuddannelser, men du kan kun vælge om 2 gange – medmindre du har en uddannelsesaftale.

  • EUX = 1 erhvervsuddannelse + 1 gymnasieuddannelse på én gang

    Kombiner din erhvervsuddannelse med en gymnasieuddannelse

    Hvis du vælger en erhvervsuddannelse med EUX, så får du både en erhvervsuddannelse

    + hvad der svarer til en toårig gymnasial uddannelse

    = adgang til videregående uddannelser. 


    Se hvilke uddannelser, vi tilbyder med EUX

Fortvivl ikke, selvom ansøgningsfristen er overskredet, der er stadig ledige pladser på flere uddannelser. Kontakt vejledningscentret, eller skriv en besked i feltet nederst i højre hjørne.

FYLDT 25 ÅR VED UDDANNELSESSTART?

  • Læs om dine muligheder her

HVILKEN UDDANNELSE ER DEN RIGTIGE FOR DIG?

SÅDAN SØGER DU IND

Spørgsmål?

Har du spørgsmål vedr. mulighederne for at komme i praktik i udlandet, så kontakt en af vores PIU-koordinatorer: 

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden