HANSENBERG lyser op, når mørket falder på

Oplev en fantastisk lysbro over Skovvangen under Kolding Light Festival den 8.-10. december 2016

Kolding Light Festival 2016 er i gang, og i år deltager HANSENBERG i Danmarks største lysfest.

På HANSENBERG kan forbipasserende opleve en fantastisk lysbro over Skovvangen, der både markerer indkørslen til Kolding og HANSENBERGs afdelinger på begge sider af vejen.

Det er fjerde år i træk, at Kolding iklæder sig lysende farver til den 3 dage lange lysfest.

Ideen med festen er at give de besøgende en ny og anderledes oplevelse af byen, når Koldings markante bygninger og steder rammes af lys og lyd.

Koldinghus, Den Spanske Trappe og Rådhuset er blandt de øvrige bygninger, der bades i farver. I alt 40 lysinstallationer kan opleves rundtomkring i byen.

Der er mulighed for at handle i byens butikker, som holder åbent til kl. 21. Lysfestivalen slutter af med et stort fyrværkerishow lørdag den 10. december kl. 21 ved Koldinghus og Slotssøen.

Bag festivalen står selskabet Kolding Light Festival ApS, et non-profit-selskab etableret af Erhvervsgruppen Kolding.

Pressekontakt

For mere information kontakt presseansvarlig Lars Haslev.

 

Lars Haslev
Content Manager

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden